Fredag kommer Danske Bank med halvårsregnskab for første halvdel af 2021. Der er dog ikke den helt store spænding ved regnskabet, for banken har allerede fortalt omverdenen, at resultatet efter skat i andet kvartal vil lande på omkring 2,8 mia. kr., hvilket skete i forbindelse med en opjustering af forventningerne til et resultat i 2021 på mere end 12 mia. kr.
American Express Company, det amerikanske finansselskab, der mest er kendt for sine kreditkort, kommer fredag med sit halvårsregnskab. Første kvartal bød på en omsætning på 9,1 mia. dollar, som var ca. 1 mia. dollar lavere end samme kvartal sidste år.