Det er en generalforsamlingstung dag. I Pandora, hvor aktionærerne mødes i formiddag, har der jo været kritik af både præstationer og formand Peder Tuborgh. Derudover er der i eftermiddag indkaldt til generalforsamlinger i det skandinaviske luftfartsselskab SAS, som har lagt mødet i Solna ved Stockholm samt i ALK, Carlsberg, Netcompany, Djursland Bank og Sparekassen Himmerland.Danske Columbus IT Partner er klar med årsregnskab. Det samme er i Tyskland sportsudstyrskæmpen Adidas, hvor danske Kasper Rørsted jo er topchef. Udefra er der også årstal fra Morphosys, som er peer til Genmab, samt tyske EON, som Ørsted konkurrerer med.