ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det sker i dag: Flere genåbningsforhandlinger og nordmænd med vaccinedom

Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nordmænd med vaccinedom

I april blev brugen af vacciner fra Johnson & Johnson sat på pause i Norge. Onsdag eftermiddag holder den norske regering pressemøde om dens planer med vaccinen.

Tal for boligudbud

Onsdag offentliggør Finans Danmark, der er den finansielle sektors brancheorganisation, tal for boligudbuddet i maj. Statistikken viser udviklingen i udbuddet af parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder.

Genåbningsforhandlinger

Onsdag eftermiddag er der indkaldt til forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet i Justitsministeriet. Nick Hækkerup (S), der er justitsminister, skal lede forhandlingerne.

Tal fra turismebranchen

Danmarks Statistik offentliggør onsdag tal for, hvor mange overnatninger der har været på landets hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april.

Biden i Europa

Joe Biden er for første gang i sin embedsperiode på besøg i Europa. Her besøger den amerikanske præsident Cornwall i England, hvor der afholdes G7-topmøde. Derefter drager han til Bruxelles for at mødes med EU-toppen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis