Carlsberg, GN og Bavarian
Bølgen af regnskaber for første kvartal fortsætter i dag, hvor blandt andet Carlsberg aflægger regnskab. Analytikerne forventer at se en vis fremgang i både omsætning og indtjening, blandt andet fordi den russiske rubel er styrket markant. Også GN-koncernen aflægger regnskab klokken 7.00. Bavarian, Schouw og Skjern Bank er nogle af de andre børsnoterede selskaber, der er klar med nye tal.
Tal fra udenlandske giganter
Også selskaber som Siemens, Telenor, Statoil, Shell, HSBC, Anheuser Busch og BMW kommer med en status for, hvordan årets første tre måneder er forløbet.
En stribe nøgletal
I Danmark er der nyt om udviklingen i konkurser og tvangsauktioner kl. 9.00, mens lande som Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien alle kommer med en pejling af, hvordan det går i servicesektoren i form af PMI service-indekset. I USA, der har haft sløje nøgletal på det seneste, handler det om nye tal for produktivitet, ledige og handelsbalance.
Skatteminister skal grilles
På Christiansborg skal skatteminister Karsten Lauritzen (V) i ikke mindre end to samråd: Samråd om sænkelse af selskabsskatten og samråd om styrkelse af Skats indsatsområde.