ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skal du holde øje med tirsdag

Danmark, Betalingsbalance og handelsbalance, oktober

I dag kommer det seneste overbliksbillede på, i hvor høj grad udlandet køber danske varer og omvendt. Den danske handels- og betalingsbalance har selv under krisen holdt et fornuftigt niveau med store mia. overskud på begge balancer, selvom overskuddet til dels skyldes et meget svagt privatforbrug.

Tallene for september viste et overskud på 15,1 mia. kr. på betalingsbalancen, hvilket var 0,4 mia. kr. højere end for september 2013.

Overskuddet på handelsbalancen var, korrigeret for sæsonudsving, på 5,7 mia. kr. eksklusiv skibe, fly og lign.Danmark importerede varer for ca. 44,9 mia. kr. mens eksporten udgjorde 50,6 mia. kr. Overskuddet var 1,6 mia. kr. mindre end i august.

Tyskland, import oktober

Også den tyske handelsbalance for oktober kommer til offentligt skue i dag. I september overraskede den tyske handelsbalance positivt med et overskud på 21,9 mia. kr. Det var knap 3 mia. kr. bedre end økonomernes forventninger ifølge Bloomberg News.

Importen steg med 5,4 pct., hvilket var en skarp forbedring i forhold til august, hvor importen faldt med 1,3 pct.

SAS: Trafiktal for november

I oktober måned var der luft under vingerne hos SAS, der oplevede en passagerfremgang på 7,9 pct. i forhold til oktober 2013. 2,7 mio. passagerer var på vingerne med SAS. Senere i dag fremlægges trafiktallene for november måned.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis