Et par af landets helt store virksomheder og en stribe af de mindre kommer med regnskab på en dag, der står i generalforsamlingernes og realkredittens tegn.
Fra fondsbørsen kommer Flügger med tal for tredje kvartal, mens Arkil Holding, Prime Office, Skako og Atlantic Petroleum kommer med tal for hele 2014.
Derudover kommer detailkæmpen Coop med regnskab for 2014, og det samme gør industrikoncernen Danfoss med sæde på Als i Sønderjylland.
I København byder Realkreditforeningen indenfor til årsmøde, hvor både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde er blandt talerne. Det er en begivenhed, der normalt trækker ganske stor opmærksomhed, men den er skærpet i år i lyset af, at de udskældte bidragssatser er kommet højt på den politiske dagsorden.
Dertil kommer en massiv opmærksomhed på nationalbankdirektør Lars Rohde i kraft af presset på kronen.
Vanen tro er marts også en stor måned for generalforsamlinger, og det undstreger dagens program. BankNordik, Grønlandsbanken, H. Lundbeck, Hvidbjerg Bank, Lollands Bank, Møns Bank, NKT Holding, Tryg, Handelsbanken i Stockholm og BankInvest-foreningerne mødes alle til generalforsamling i dag.
På nøgletalsfronten lander tal for ejendomssalget og de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 i dag, mens Tysklands vigtige Ifo-indikator fra marts tikker ind kl. 10.