Der er lagt op til en pæn stor regnskabsdag onsdag med først og fremmest Carlsberg, men også GN Store Nord og Sydbank på banen.
Carlsberg og det russiske mareridt
Carlsberg tiltrækker sig stor opmærksomhed, da bryggeriet er særligt eksponeret mod det russiske marked, der de seneste år er skrumpet, og hvor rublen har lidt et styrtdyk, hvilket har barberet godt og grundigt i indtjeningen.
"Det bliver ikke speciel køn læsning, fordi man er så eksponeret mod Rusland. Alene den valutakursbevægelse, der har været på rubler, kommer til at høvle betydelige millionbeløb af Carlsbergs indtjening, både i 2014, men også for 2015. Så prognosen for 2015 kommer til at afspejle et rigtig svært forretningsklima i Rusland," siger Sydbanks Carlsberg-analytiker, Morten Imsgaard.
For nyligt lukkede Carlsberg to bryggerier i Rusland, som følge af den faldende efterspørgsel.
Flere store investorer i Carlsberg-aktien, blandt andet ATP, har ifølge erhvervssitet Finans.dk solgt ud af deres beholdning af aktier i selskabet.
Carlsberg beskrives af analytikerne som meget veldrevet, hvor man efterhånden får det maksimale ud af sit europæiske hjemmemarked. Til gengæld har bryggeriet ikke sat sig ordentligt på det asiatiske marked endnu.
GN Store Nord skal levere
Ledelsen i GN Store Nord skal levere og præsentere. Virksomheden skal præsentere vækst i lønsomheden for 2015 for at fastholde aktionærjublen, som bunder i en femdobling af selskabets værdi over de seneste fem år.
"Toplinjevæksten kommer ikke til at fejle noget i 2015, men spørgsmålet er, om GN kan forbedre lønsomheden tilstrækkeligt på baggrund af den vækst," siger Niels Granholm-Leth, aktieanalytiker i investeringsbanken Carnegie.
Sydbankmed det gode momentum
Adm . direktør, Karen Frøsig og resten af Sydbank-ledelsen skal i dag endeligt bevise, at banken er kommet ud over flere års krise, hvor banken ikke har kunnet holde sine egne mål for nedskrivninger på udlån i landbruget.
Her fremlægger Sydbank nemlig sit årsregnskab for 2014.
Et regnskab, der kommer i halen på en række gode kvartalsregnskaber, som har vist høj lønsomhed og styr på nedskrivningerne.
Derfor vil analytikernes og investorernes øjne være rettet mod, om Sydbank kan holde momentum.