ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det sikre papir dur ikke

Nummer sjok i Børsens Aktiespil har tabt over 70.000 kr. ved at satse på sikre papirer. Flere ugers førstepladsindehaver er denne gang trængt ned på en andenplads af en risikovillig odenseaner

Hvis man skal vinde i Dagbladet Børsens aktiespil skal der disponeres utraditionelt og risikobetonet. Frem for alt må der ikke satses på 'det sikre papir'. Problemet består i, at de risikobetonede dispositioner hurtigt kan sende spekulanten helt i bund. Således er det da også gået med spillets nr. sjok. Hans buket er bundet sammen af aktier i Elite Shipping, SAS og Jamo. Det gav på statusdagen i onsdags vedkommende en samlet formue på 178.241 kr. Altså et tab på 71.759 kr. i løbet af kun 10 uger. Staklen kan nu trøste sig med at der trods alt kun er tale om fiktive kroner.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis