ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det koster Iphone 5 i Danmark

De danske teleselskaber har natten til fredag afsløret deres priser på den nye Iphone 5.

Fælles for Telia, TDC og Telenor, der har sendt deres prislister ud, er, at ingen af dem fortæller, hvad den nye iphone skal koste uden en tilknyttet mobilaftale.

Med abonnement svinger priserne mellem 5139 kr. for den billigste model med 16 GB harddisk og den mindste abonnementspakke (Telia) til 8433 kr. for den store 64 GB-model med fri tale og 20 GB datatrafik (TDC).

Se priserne hosTelia,TelenorogTDC.

Iphone 5 sættes først til salg næste fredag den 28. september, men ved midnatstid i går begyndte Telia og Telenor at tage imod forudbestillinger fra de kunder, der havde skrevet sig op. 3 vælger i stedet at invitere kunderne til at stille sig i kø ved deres butikker, inden salget starter kl. 00.01 på fredag.

3 har endnu ikke meldt priserne ud på deres hjemmeside. Heller ikke Apple-forhandlerne Eplehuset og Humac er klar med deres priser endnu, ligesom Apples egen Apple Store på nettet heller ikke er klar med priser.

På de største markeder - Australien, USA, Japan, Hong kong, Singapore, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Canada - startede Iphone 5-salget i nat.

Køerne var lange alle steder. I Sydney havde 11 virksomheder ansat folk til at stå i kø de seneste tre dage for at få omtale i medierne, og også medstifteren af Apple, Steve Wozniak skrev på Twitter, at han stod i kø i Australien.

4G forsinket på danske iphones

En af de store nyskabelser på Iphone 5 i forhold til forgængerne er muligheden for at benytte det lynhurtige 4G-mobilnet, men det kommer ikke til at virke, når den kommer i butikkerne på fredag.

Det skriver mobilsiden.dk, der erfarer, at Apple ikke har fået det indbyggede 4G LTE til at virke til det danske netværk. Det kommer først til at fungere med en softwareopdatering i november.

I forvejen er TDC sat ud af spillet, fordi Iphone 5 kun kører på frekvenserne 850 og 1800 MHz, der ikke passer til TDC's netværk.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis