Der blev i første omgang ikke tid til politisk arbejde for Anne-Louise Eppler. Tidligere har hun beskæftiget sig ret meget med politik i Det konservative Folkeparti og har været opstillet som kandidat til både Folketinget og Europa-Parlamentet. Men arbejdet som key account manager i British Airways, American Airlines og Iberia i Norden samt en spritny forfremmelse som corporate sales manager samme sted kræver sin kvinde. Da Anne-Louise Eppler, 39 år, også har familie med mand og to små piger på to og tre år, er tiden p.t. ikke til politisk arbejde.I sin nye stilling kommer Anne-Louise Eppler hovedsageligt til at beskæftige sig med at udvikle gruppens firmasalg i de nordiske lande og Baltikum. Inden hun blev en del af British Airways har hun arbejdet for SAS, Austrian Airlines og CWT i forskellige salgs- og marketingfunktioner.