På Pia Vemmelunds kontor i København ligger et kort. Den adm. direktør i rejsesøgemaskinen Momondo fik det af en gammel kollega, og beskeden er klar.
"Jeg vil bare fortælle dig, at du er den bedste chef nogensinde med masser af energi og passion, som du overfører til alle folk omkring dig."
Pia Vemmelund har gemt kortet, for hun er ret stolt af det. Og der er god grund til at være stolt af præstationerne.
Siden 2012 har hun stået i spidsen for Momondo, som i den grad har formået at vokse sig stor.
Drevet af resultater
Men Pia Vemmelund er stadig sulten efter flere udfordringer, og med en post som formand for dealsiteportalen Bownty, kaster hun sig ind i et nyt søgemaskineeventyr. Som Momondo gør med rejsetilbud, samler Bownty de bedste tilbud, som dealsites på internettet tilbyder. Og netop parallellerne er noget, Pia Vemmelund finder tiltrækkende.
”Bownty er en spændende case. Det er lidt den samme historie som Momondo, og det er ligesom at få en ny chance og gøre det samme igen. Denne gang har jeg bare en masse erfaring fra Momondo med, som jeg kan drage paralleller til,” siger hun.
”Jeg er typen, der er drevet af at opnå resultater. Jeg elskede at være i SAS, men jeg var også træt af at lave nedskæringer. Det er en helt anden motivation, man får af at slå rekorden fra sidste år og se omsætning og markedsandele gå op. Det, at få noget til at vokse og ansætte i stedet for at skulle sige farvel til folk, giver så meget mere.”
Teamet er vigtigst
Det kan godt være, at titlen i dag siger adm. direktør, men Pia Vemmelund går ind for en uformel ledelsesstil.
”Det er vigtigt for mig ikke at statuere mig selv som chef. Det er teamet, det handler om, og det er teamet, der lykkes. Det er lettere at få teamet til at fungere, når alle er i øjenhøjde. Jeg skal ikke have et fancy kontor, hvor jeg sidder for mig selv,” siger hun.
Selvom chefstolen ikke er hævet over de andre medarbejdere, betyder stillingen alligevel, at det er Pia Vemmelund, der er anfører for kollegaerne.
”Jeg er meget operationel. Det er vigtigt for mig at vise andre, at jeg også kan tage fat. At jeg ikke bare sidder og deler opgaver ud. Det at gå forrest ligger mig meget på sinde. Jeg skal være den, der tør sætte ambitionerne og tør at motivere andre til at tænke stort.”
Der skal satses
Og tankerne er store for Momondo. Så store at det ikke er alle, der tror på, at målet om at opnå vækst på 100 pct. år efter år kan lade sig gøre.
"Det er typisk dansk at tænke sådan. Man når det i hvert fald slet ikke, hvis man ikke sætter det som et mål. Det kræver, at man hele tiden tænker anderledes, for hvis man kun tænker, som man altid har gjort, kommer man ingen vegne," siger Pia Vemmelund.
Store ambitioner kræver også, at der bliver satset. Det har Pia Vemmelund især fået mulighed for med de amerikanske ejere i ryggen.
”Vi har fået nogle amerikanske ejere, der er ekstremt dygtige forretningsfolk. Og det er bare endnu sjovere at have folk bag sig, som tænker fremadrettet, frem for nogen, der er mere forsigtige med investeringerne. Før i tiden tænkte mange af minoritetsejerne på at få pengene udbetalt og ikke foretage nogle risikobetonede valg. Det harmonerer bare ikke med den ambition, jeg har. Jeg vil have, at vi skal være globale og investere,” siger hun.
Ingen middelmådige ambitioner
Momondos globale plan betyder, at nye markeder bliver indtaget. Blandt andet er søgemaskinen lige trådt ind over den kinesiske grænse.
Det er dog ikke altid nemt at forudsige, hvordan den store globale plan former sig, og der er det især vigtigt, at Pia Vemmelund går forrest i virksomheden. Det oplevede hun for eksempel i starten i af året, da Momondo kæmpede ekstra hårdt i Rusland på grund af den makroøkonomiske situation.
”Der er det vigtigt, at jeg står frem og fastholder medarbejdernes motivation, og det er vigtigt at huske på, at selvom vi måske ligger lidt under vores mål, så er resultatet stadig markant bedre, end hvis vi havde sat en middelmådig ambition,” siger den adm. direktør i Momondo.
Der er ingen tvivl om, at ambitioner er sat højt både for Momondo og Bownty fremadrettet. Nu handler det kun for Pia Vemmelund om at nå dem.
"Jeg vil bare fortælle dig, at du er den bedste chef nogensinde med masser af energi og passion, som du overfører til alle folk omkring dig."
Pia Vemmelund har gemt kortet, for hun er ret stolt af det. Og der er god grund til at være stolt af præstationerne.
Siden 2012 har hun stået i spidsen for Momondo, som i den grad har formået at vokse sig stor.
Læs også: Momondo fryder sig
Med en kapitaltilførsel på 750 mio. kr. sidste efterår fra den amerikanske kapitalfond Great Hill Partners og en målsætning om at omsætte for 1 mia. kr i 2016, er der fuld fart på den nu amerikansk-ejede rejsesøgemaskine.Drevet af resultater
Men Pia Vemmelund er stadig sulten efter flere udfordringer, og med en post som formand for dealsiteportalen Bownty, kaster hun sig ind i et nyt søgemaskineeventyr. Som Momondo gør med rejsetilbud, samler Bownty de bedste tilbud, som dealsites på internettet tilbyder. Og netop parallellerne er noget, Pia Vemmelund finder tiltrækkende.
”Bownty er en spændende case. Det er lidt den samme historie som Momondo, og det er ligesom at få en ny chance og gøre det samme igen. Denne gang har jeg bare en masse erfaring fra Momondo med, som jeg kan drage paralleller til,” siger hun.
Læs også: Momondo-stifter scorer kassen på salg
Det er ikke kun chefstolen i rejsesøgemaskinen, der har givet Pia Vemmelund erfaring i ledelse. Før Momondo sad hun i et lederjob i SAS i 19 år. Det var noget af en omvæltning at komme fra en stor virksomhed som SAS til den mindre arbejdsplads i Momondo.”Jeg er typen, der er drevet af at opnå resultater. Jeg elskede at være i SAS, men jeg var også træt af at lave nedskæringer. Det er en helt anden motivation, man får af at slå rekorden fra sidste år og se omsætning og markedsandele gå op. Det, at få noget til at vokse og ansætte i stedet for at skulle sige farvel til folk, giver så meget mere.”