Mandag rykkede Donald Trump et skridt nærmere at blive den første amerikanske præsident i historien, der har været igennem to rigsretssager.
Demokraterne i Repræsentanternes Hus fremsatte deres forslag til en “impeachment” af Trump, for i forbindelse med angrebet på Kongressen i sidste uge bl.a. at opfordre til oprør.
Samtidig fastslog Husets leder, Nancy Pelosi (D), at man har de nødvendige 218 stemmer og dermed flertal for at gå videre med processen senere på ugen, hvis ikke Trump selv går af eller fjernes af sin egen regering.
“Præsidenten repræsenterer en akut trussel mod vores grundlov, vores land og det amerikanske folk, og han skal fjernes fra sit embede omgående,” siger Pelosi i en officiel udtalelse.
Trump blev ligeledes sat for en rigsret i januar 2020 for ifølge anklagen at presse Ukraines leder til at finde politiske skyts mod Joe Biden. Dengang blev Trump frikendt af det daværende republikanske flertal i Senatet. Den nye rigsret skal ifølge Demokraterne føres for “tilskyndelse til oprør,” som det fremgår af det officielle dokument.
“Donald John Trump har begået forbrydelser og forseelser af højeste karakter ved bevidst at tilskynde til vold mod USA’s regering,” står der bl.a. i dokumentet.
Inden angrebet på Kongressen 6. januar havde Trump holdt et rally ikke langt derfra, hvor han bl.a. opfordrede sine tilhængere til at kæmpe imod valgresultatet og “vise styrke”.
“I alt dette har præsident Trump i alvorlig grad truet USA’s sikkerhed,” lyder det i impeachment-dokumentet, som bl.a. er fremsat af medlem af Huset David Cicilline (D).
“Vi har et ansvar for at holde ham (Trump,red.) ansvarlig for at gribe til handling,” siger han til CNN.
Forslaget om en rigsretssag ventes vedtaget af et flertal i Repræsentanternes Hus senere på ugen, hvis ikke Trump fjernes fra magten via den 25. forfatningstilføjelse, der bl.a. kan tages i brug, hvis præsidenten vurderes uegnet til at varetage embedet. Netop et sådant forslag blev mandag nedstemt af Republikanerne i Kongressen, hvorefter Demokraterne gik videre med rigsretten. Udkastet til en rigsretssag kommer, bare ni dage inden Trump formelt skal videregive præsidentembedet til Joe Biden. Dermed indeholder sagen også et dilemma for Demokraterne: Vil man søge at tildele Trump et sidste sønderlemmende nederlag, selvom det potentielt kan mudre og forstyrre Joe Bidens første dage og uger i embedet med en opslidende rigsret, der risikerer at splitte USA yderligere?
Det spørgsmål er bl.a. blevet rejst af en anden af Demokraternes ledere i Repræsentanternes Hus, James Clyburn.
“Vi tager den nødvendige afstemning i Huset, hvorefter vi må beslutte, hvornår det er bedst at føre sagen videre i Senatet,” siger Clyburn til CNN og åbner for muligheden for at udskyde selve retssagen til efter Bidens første 100 dage.
Dette vil således primært være en symbolsk sag, men den skal alligevel føres, lyder det fra flere demokrater.
“Det vil sætte en præcedens. Vi bliver nødt til at gøre det klart, at ingen præsident kan lede et oprør mod den amerikanske regering,” skriver medlem af Repræsentanternes Hus Ilhan Omar (D) på Twitter.
Udsigten til en rigsretssag, efter en præsidentperiode er udløbet, har sat USA’s forfatningseksperter i gang med en omfattende granskning af reglerne for, om Trump i givet fald kan blive dømt og fortsat teoretisk kan stille op igen i 2024. Den umiddelbare vurdering er, at en rigsret ikke alene kan udelukke ham, men at Senatet i en separat afstemning kan fratage Trump retten til at stille op.
