Der ligger to afgørende præmisser underneden det bygningsdirektiv, som blev vedtaget i Europa-Parlamentet i foråret, og som hen over efteråret skal forhandles endeligt på plads mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene.
For det første bliver der ikke nogen grøn omstilling og hurtigt farvel til vores afhængighed af importerede fossile brændsler uden energieffektivisering. Det er simpelthen umuligt. En tredjedel af vejen til klimaneutralitet i 2050 skal hentes via energieffektivisering, herunder også af vores bygninger som er storforbrugere af energi.
“En tredjedel af vejen til klimaneutralitet i 2050 skal hentes via energieffektivisering, herunder også af vores bygninger som er storforbrugere af energi.
For det andet bør det ikke overraske, at det kommer til at koste penge. Det har en pris at vi over årtier blindt har lagt vores energiforsyning i hænderne på krigsforbryderen Putin, og finansieringen skal findes mellem stat, borgere og EU-midler.
Spørgsmålet er, hvordan vi på mest nænsom vis løser udfordringen og sørger for at borgerne er i stand til at gennemføre den nødvendige energirenovering af boligerne. Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann påpegeri Børsen 16. majden særlige problemstilling med boliger på landet, hvor energirenovering ikke med samme sikkerhed som i byerne vil få et tilsvarende løft i boligværdien.
Fair transition er et centralt princip i EU’s grønne omstilling, og det princip skal regeringen tage med sig, når der skal udarbejdes en plan for den nationale implementering af bygningsdirektivet. Det er ikke i lovens ånd, at borgere skal gå fra hus og hjem, og udfordringen på landet kræver særlig politisk behandling, eksempelvis i form af øremærkning af penge fra renoveringspuljer og særlige håndværkerfradrag til landdistrikter.
Det samme gør sig gældende for grøn opvarmning, som effektivt vil skubbe de mindst energieffektive boliger op gennem energiklasserne. Derfor er det en oplagt mulighed at oprette særlige vilkår for landdistrikterne, når grøn opvarmning af boliger skal rulles ud, eksempelvis gennem fjernvarmepuljen. Vi skal have alle med.
Fra EU’s side er der afsat hundredvis af milliarder kroner til energirenovering i de kommende år med finansieringsmuligheder gennem blandt andet den sociale klimafond, genopretningsfonden og Horizon Europe. Bygningsdirektivet tilbyder desuden vide rammer for at undtage store dele af bygningsmassen, netop med henblik på at sikre fleksibilitet og fairness i den nationale implementering.
På den baggrund har det været ret forstemmende at opleve, hvordan debatten om bygningsdirektivet i en række EU-lande har taget karakter af en skræmmekampagne med budskabet om at EU vil tvangsrenovere folk fra hus og hjem.
Lad os undgå den slags sludder i Danmark.
Implementeringen af bygningsdirektivet bliver en vigtig opgave for Danmark, hvor energieffektivisering får alt for lidt opmærksomhed i forhold til potentialet. Når varmechecks ender i hænderne på borgere uden reelt behov tilskynder det til øget energiforbrug.
De penge ville have gjort meget mere nytte, hvis de var blevet brugt til at energirenovere de mindst energieffektive boliger.
