Job som skolelærer og hospitalspersonale betragtes som mest meningsfyldt, mens våbenproduktion og tobaksindustri skraber bunden i en ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov Zapera har foretaget for metroXpress.
Og ifølge en samtidig meningsmåling er flest danskere parat til at fravælge uetiske arbejdspladser.En stribe danske og udenlandske virksomheder er blevet vurderet på, hvor meningsfyldte de opfattes. Det etiske barometer viser, at danskerne vægter velfærdssamfundets kerneinstitutioner som mere meningsfyldte end selv Røde Kors og vindmølleproducenten Vestas.
Ifølge rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval er arbejdsmarkedet i dag præget af en langt stærkere idealisme end bare for få år siden.
"Vi har været gennem uansvarlighedens årti, hvor der blev solgt mange Porsche Cayenne (dyr firehjulstrækker, red.). Nu er vi gået ind i ansvarlighedens årti, hvor vi som samfund og individer går mere op i bæredygtighed. Den idealisme er også slået igennem i vores karrierebetragtninger," siger administrerende direktør Christian Kurt Nielsen.
Balancerende på grænsen til det meningsløse i det etiske barometer finder man bryggeriet Carlsberg, kemikalievirksomheden Cheminova og tøjkæden H&M.
"At tage ansvar for, hvordan vores virksomhed påvirker mennesker og miljø er en væsentlig forudsætning for H&M's fortsatte succes og vækst. Placeringen i denne undersøgelse viser, at vi har en stor udfordring i at kommunikere dette på en endnu tydeligere måde," lyder reaktionen fra pressemedarbejder hos H&M Marlene Hyre-Dybbro.
Scandinavian Tobacco Group har ingen kommentarer til placeringen som den mest meningsløse virksomhed, men understreger, at de ikke har problemer med at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere.Det kan hurtigt skifte, mener rekrutteringseksperten Christian Kurt Nielsen:
"Stiger efterspørgslen på arbejdskraft, vil flere tillade sig at efterleve deres idealisme."
Kilde: metroXpress