Trods adskillige flyselskabers krak i 2012 og et SAS, der er så tæt på at lukke, at Finansministeriet nu opererer med muligheden for en snarlig konkurs, er kun et minimum af danskerne villige til at konkursforsikre deres flybilletter.
Under 20 pct. af danskerne er klar til at tegne konkursforsikring, viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gjensidige Forsikring.
Prisen for en konkursforsikring lyder ellers på beskedne 20 kr. pr. flybillet. Og dermed burde valget være let, mener Kim Rud-Petersen, koncerndirektør i Gjensidige Forsikring.
"Men den usikre økonomi, der præger mange af de store flyselskaber, er det utroligt, at så få vælger at betale de få kroner, det koster at sikre sig mod konkurs. Lad nu være med at lade dig friste af at kunne spare lidt penge. For i værste tilfælde ender det jo med, at ferien bliver ødelagt, og familien må blive hjemme," siger han.
Såfremt udbyderen af flyrejsen er medlem af Rejsegarantifonden, kan man ved køb af mere end ét produkt gennem dette selskab sikre sig imod en konkursfælde. Det kunne være hotel, lejebil eller et oplevelsesprodukt – på den måde har man købt en pakkerejse, som er dækket i tilfælde af konkurs.
"Vi oplever, at mange tror, at deres normale rejseforsikring dækker i tilfælde af konkurs. Men det er ikke tilfældet. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at selskabet man køber ved er dækket af Rejsegarantifonden," siger Kim Rud-Petersen.