Flere og flere store virksomheder vælger at gå uden om de normale finansieringskilder såsom realkredit og bank, når de skal hente penge til selskabet. I stedet udsteder de obligationer i virksomheden og går på den måde direkte til professionelle investorer.
Tidligere har giganter som Dong Energy, Carlsberg, ISS, TDC og A.P. Møller-Mærsk udstedt virksomhedsobligationer med stor succes, og i dag valgte mejerikoncernen Arla at gå samme vej.
Årsagen er simpel: På den måde sikrer virksomheden sig flere muligheder og giver sig selv bedre kort på hånden, når de skal hente penge.
"Det har altid været god finansieringspolitik, at man har adgang til forskellige finansieringskilder, så man er sikker på at have et alternativ. Men i forbindelse med finanskrisen er det blevet mere udtalt," siger afdelingsdirektør Jens Nielsen fra Danske Markets, der senest har rådgivet Arla om deres obligationsudstedelse.
Vigtigt med valgmuligheder
Globalt set har bankerne været i store problemer, og derfor er det nu vigtigere end nogensinde at have mange finansieringsmuligheder, så man kan sikre den billigst mulige finansiering.
Eksempelvis Arla har historisk benyttet sig af bank og realkredit, men efterhånden som behovet vokser, er tesen, at man ikke skal gå ud og presse ét af alternativerne til det maksimale, men i stedet have så mange muligheder som muligt at vælge imellem.
"Dermed kan man sikre sig, at man hele tiden får konkurrencedygtige vilkår, men også stadig efterlader en vis appetit i det enkelte marked for ens kredit. På den måde opnår man typisk de bedste priser," siger Jens Nielsen.
I Arlas tilfælde hentes pengene ved at betale en rente på 5 pct. med en løbetid på 5 år. Det er ifølge Jens Nielsen en god rente.
Virksomheden kunne også vælge at udstede aktier, men fordelen ved obligationsudstedelse er, at obligationsejerne ikke får indflydelse på forretningen. Køber man en virksomhedsobligation, yder man alene et lån til virksomheden, mens man ved køb af aktier bliver medejer af virksomheden og har stemmeret svarende til sin ejerandel.
Dermed beholder Arla på denne måde sin fulde bestemmelse over selskabet.
Investorerne står klar
Mange institutionelle investorer såsom pensionskasser og hedgefonde har historisk set vist stor interesse for at købe op af virksomheders obligationer, og det er ifølge Jens Nielsen endnu en årsag til, at flere virksomheder vælger denne finansieringsform: Investorerne står klar til at modtage obligationerne med kyshånd.
Han påpeger i samme forbindelse, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man som virksomhed skal vælge kapitalmarked og vilkår for obligationerne.
"Det, vi går ind og kigger på, når vi rådgiver virksomheder som f.eks. Arla, er selvfølgelig, hvad er deres baggrund, hvor har de deres forretninger, hvor store er de, har de en offentlig kreditvurdering, hvor stort er deres finansieringsbehov, osv. Ud fra det prøver vi så at rådgive om, hvilke kapitalmarkeder der er tilgængelige," siger Jens Nielsen.
I Arlas tilfælde endte det med svenske kroner, da det svenske marked er et kernemarked for mejerikoncernen. Danske virksomheder som for eksempel Carlsberg og A.P. Møller–Mærsk har dog tidligere valgt andre markeder - i disse tilfælde euro. Årsagen dengang var, at de gik efter nogle større beløb og ville bredere ud til investorer i Europa, forklarer Jens Nielsen.
Skal Arla senere ud og hente penge igen, kan euro sagtens være løsningen til den tid.
"Nu har de taget første skridt. Men fremover er det vigtigt for dem, at de diversificerer sine markeder. Hvis de udelukkende og konstant gik efter svenske investorer, risikerer de at slukke for den investeringsappetit, der er i et enkelt marked," siger Jens Nielsen.
Tidligere har giganter som Dong Energy, Carlsberg, ISS, TDC og A.P. Møller-Mærsk udstedt virksomhedsobligationer med stor succes, og i dag valgte mejerikoncernen Arla at gå samme vej.
Årsagen er simpel: På den måde sikrer virksomheden sig flere muligheder og giver sig selv bedre kort på hånden, når de skal hente penge.
"Det har altid været god finansieringspolitik, at man har adgang til forskellige finansieringskilder, så man er sikker på at have et alternativ. Men i forbindelse med finanskrisen er det blevet mere udtalt," siger afdelingsdirektør Jens Nielsen fra Danske Markets, der senest har rådgivet Arla om deres obligationsudstedelse.
Vigtigt med valgmuligheder
Globalt set har bankerne været i store problemer, og derfor er det nu vigtigere end nogensinde at have mange finansieringsmuligheder, så man kan sikre den billigst mulige finansiering.
Eksempelvis Arla har historisk benyttet sig af bank og realkredit, men efterhånden som behovet vokser, er tesen, at man ikke skal gå ud og presse ét af alternativerne til det maksimale, men i stedet have så mange muligheder som muligt at vælge imellem.
"Dermed kan man sikre sig, at man hele tiden får konkurrencedygtige vilkår, men også stadig efterlader en vis appetit i det enkelte marked for ens kredit. På den måde opnår man typisk de bedste priser," siger Jens Nielsen.
I Arlas tilfælde hentes pengene ved at betale en rente på 5 pct. med en løbetid på 5 år. Det er ifølge Jens Nielsen en god rente.
Virksomheden kunne også vælge at udstede aktier, men fordelen ved obligationsudstedelse er, at obligationsejerne ikke får indflydelse på forretningen. Køber man en virksomhedsobligation, yder man alene et lån til virksomheden, mens man ved køb af aktier bliver medejer af virksomheden og har stemmeret svarende til sin ejerandel.
Dermed beholder Arla på denne måde sin fulde bestemmelse over selskabet.
Investorerne står klar
Mange institutionelle investorer såsom pensionskasser og hedgefonde har historisk set vist stor interesse for at købe op af virksomheders obligationer, og det er ifølge Jens Nielsen endnu en årsag til, at flere virksomheder vælger denne finansieringsform: Investorerne står klar til at modtage obligationerne med kyshånd.
Han påpeger i samme forbindelse, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man som virksomhed skal vælge kapitalmarked og vilkår for obligationerne.
"Det, vi går ind og kigger på, når vi rådgiver virksomheder som f.eks. Arla, er selvfølgelig, hvad er deres baggrund, hvor har de deres forretninger, hvor store er de, har de en offentlig kreditvurdering, hvor stort er deres finansieringsbehov, osv. Ud fra det prøver vi så at rådgive om, hvilke kapitalmarkeder der er tilgængelige," siger Jens Nielsen.
I Arlas tilfælde endte det med svenske kroner, da det svenske marked er et kernemarked for mejerikoncernen. Danske virksomheder som for eksempel Carlsberg og A.P. Møller–Mærsk har dog tidligere valgt andre markeder - i disse tilfælde euro. Årsagen dengang var, at de gik efter nogle større beløb og ville bredere ud til investorer i Europa, forklarer Jens Nielsen.
Skal Arla senere ud og hente penge igen, kan euro sagtens være løsningen til den tid.
"Nu har de taget første skridt. Men fremover er det vigtigt for dem, at de diversificerer sine markeder. Hvis de udelukkende og konstant gik efter svenske investorer, risikerer de at slukke for den investeringsappetit, der er i et enkelt marked," siger Jens Nielsen.
