Jyske Bank overvejer nu i stil med andre europæiske lande at give muslimske kunder mulighed for de såkaldte sharia-lån, skriver Politiken.
Baggrunden er, at det ifølge koranen er forbudt at betale renter, og at muslimer derfor ikke har mulighed for at tage de gængse bolig - og billån. Det vil jyske Bank gerne bløde op på.
"Vi vil ikke indføre et egentligt koncept. Men har vi en god kunde, så ville det være dumt andet end at dække kundens behov", siger Hans Barth, områdedirektør i Jyske Bank, til Børsens Nyhedstjeneste.
Lånet vil dog, ifølge Hans Barthe, koste det samme. Det betyder, at beder en kunde om et rentefrit lån, så vil renterne blive erstattet med gebyrer.
"Groft sagt: Om der er tale om renter eller gebyrer er ligegyldigt. Vi har faktisk haft en konkret sag, hvor vi havde lavet en aftale. Den blev ikke til noget, men det var af andre årsager", siger han.
Han mener samtidig ikke, at denne lånetype vil være attraktivt for andre privatkunder.
"Der er også ulemper ved det. Som privatperson, der skal optage lån, er renterne fradragsberettigede, det er gerbyrer ikke. Derfor er der næppe andre end muslimer, der vil være interesserede i det", siger Hans Barth.
Hos konkurrenten Nordea vil man ikke afvise tanken om sharia-lån, men det er ikke noget, som man har taget stilling til. "Vi har ikke mærket nogen efterspørgsel, men hvis vi gør, vil vi da se nærmere på det", siger Claus Christensen, informationschef i Nordea.
Han understreger, at en eventuel ny lånetype skal passe ind bankens politik om åbne og gennemsigtige priser og derudover skal gælde alle kunder.
Baggrunden er, at det ifølge koranen er forbudt at betale renter, og at muslimer derfor ikke har mulighed for at tage de gængse bolig - og billån. Det vil jyske Bank gerne bløde op på.
"Vi vil ikke indføre et egentligt koncept. Men har vi en god kunde, så ville det være dumt andet end at dække kundens behov", siger Hans Barth, områdedirektør i Jyske Bank, til Børsens Nyhedstjeneste.
Lånet vil dog, ifølge Hans Barthe, koste det samme. Det betyder, at beder en kunde om et rentefrit lån, så vil renterne blive erstattet med gebyrer.
"Groft sagt: Om der er tale om renter eller gebyrer er ligegyldigt. Vi har faktisk haft en konkret sag, hvor vi havde lavet en aftale. Den blev ikke til noget, men det var af andre årsager", siger han.
Han mener samtidig ikke, at denne lånetype vil være attraktivt for andre privatkunder.
"Der er også ulemper ved det. Som privatperson, der skal optage lån, er renterne fradragsberettigede, det er gerbyrer ikke. Derfor er der næppe andre end muslimer, der vil være interesserede i det", siger Hans Barth.
Hos konkurrenten Nordea vil man ikke afvise tanken om sharia-lån, men det er ikke noget, som man har taget stilling til. "Vi har ikke mærket nogen efterspørgsel, men hvis vi gør, vil vi da se nærmere på det", siger Claus Christensen, informationschef i Nordea.
Han understreger, at en eventuel ny lånetype skal passe ind bankens politik om åbne og gennemsigtige priser og derudover skal gælde alle kunder.
