Den danske opstartsvirksomhed Biograil har fået medicinalgiganten Johnson & Johnsons opbakning til videreudvikling af en teknologi, der skal omformulere lægemidler, som i dag indsprøjtes eller gives via drop, til en oral løsning.
“Vi skal bare have 10 pct. af sådan et marked, så taler vi stadigvæk om 100 mia. dollar i potentiale
Karsten Lindhardt, adm. direktør i Biograil
Johnson & Johnson stiller penge og medarbejdere til rådighed for at bane vejen frem for Biograils teknologi, der er en lille sprøjtestøbt kapsel, som kan holde til turen igennem maven, hvorefter en lille krog kan frigive lægemidlet i tarmvæggen og derefter opløse sig selv.
Flere og flere biologiske lægemidler opfindes og finder vej til markedet, og de store molekyler, de bygger på, skal typisk via en nål ind i kroppen, hvilket ikke er lykken for de fleste patienter. Derfor vil Biograil sikre, at de kan gives via deres kapsel, og potentialet er enormt, da det ventes, at lægemidler, der indsprøjtes, vil nå et salg på 1000 mia. dollar (6210 mia. kr.) i 2025.
“Vi skal bare have 10 pct. af sådan et marked, så taler vi stadigvæk om 100 mia. dollar i potentiale, og det, mener jeg, er et realistisk niveau at pitche ind til,” siger Karsten Lindhardt, medstifter og adm. direktør i Biograil.
Selskabets teknologi er opfundet i Egalet, der gik konkurs i 2019 efter fem års børsnotering i USA, hvor selskabet mislykkedes med at få opbakning til dets morfintabletter, der var formuleret i en tablet, der ikke kunne misbruges.
mia. dollar ventes salget af lægemidler, der indsprøjtes, at nå i 2025
Teknologien med at sprøjtestøbe minder om den, man bruger i legoklodser og meget andet medicinsk udstyr. Biograil kan designe kapslen, alt efter om den skal opløses i mavesækken eller kunne holde hele vejen til tarmen, afhængig af hvor lægemidlet skal frigives.
“Vores strategi handler om at drive platformen frem og brede teknologien ud i så mange forskellige områder som muligt. Vi forventer også at lave vores egen portefølje og vil ikke kun lave licensaftaler med medicinalselskaber,” siger Karsten Lindhardt.
Blandt rivalerne er danske Novo Nordisk, der i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston har udviklet en pillekonstruktion, der med tiden skal levere insulin via tarmvæggen, ligesom selskabet Rani Therapeutics har udviklet en robotpille, der kan navigere via maven til tyndtarmen, hvor lægemidlet kan frigives i tarmvæggen.
“Jeg tror, at vi har nogle fordele i vores produktionssetup med en klar vej til at bringe det her frem til et produkt, og det kan gavne os i det lange løb. Der er ingen tvivl om, at Novo/MIT har lavet mere samlet set, for de har nogle andre ressourcer bag, end vi har, men jeg føler, at vi er godt positioneret og ikke nødvendigvis interesseret i at være først,” siger Karsten Lindhardt.
Han regner med, at selskabet kan have et færdigt produkt om fem-syv år og vurderer, at selskabets teknologi kan levere større mængder lægemiddelstof end konkurrenterne.
“Det kan være relevant, når vi taler antistoffer, for der skal lidt højere doser til, end det vi kan se, Rani Therapeutics og MIT har mulighed for at levere i deres teknologier,” siger Karsten Lindhardt, der også tror, at Biograil har en fordel ved, at det ikke skal formstøbe selve lægemiddelstoffet.
“Alt andet lige må det give nogle udfordringer, at man skal lave sit lægemiddel i en formstøbt version, hvor vi kan levere igennem noget materiale, der er lavet af noget bionedbrydeligt.”
Karsten Lindhardt peger på, at med Novo Nordisks nuværende pilleteknologi i diabetespillen Rybelsus går en del af det aktive stof tabt i mave-tarmsystemet. Biograil mener, at selskabets teknologi øger biotilgængeligheden og er 20-30 gange højere end den teknologi, Novo Nordisk sikrede sig eneret til ved købet af amerikanske Emisphere.
