ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk ølmarked i opbrud

Supermarkedernes ændrede prispolitik på øl har medført store strukturændringer i det danske ølmarked. Danskerne dropper i højere grad de dyre mærkevareøl fra Carlsberg og Royal Unibrew og putter igen billigøl i indkøbskurven, skriver dagbladet Børsen fredag.

De store supermarkedskæders stop for salg af Tuborg eller Carlsberg til helt ned til 75 kr. for en kasse med 30 styk har ført til et markant fald i salget af netop disse ølmærker i supermarkederne.

I Coop Danmark, som blandt andet har de store kæder Kvickly, Superbrugsen og Fakta under sig, er salget af mærkevareøl som Carlsberg, Tuborg og Faxe faldet cirka 12 pct. siden nytår. Noget af salget er flyttet over i billigøllene Pokal og Odin, som Royal Unibrew brygger for Coop.

Salget af disse øl er steget cirka 6 pct. siden nytår, oplyser Kenn Thomsen, der er kategorigruppechef i Coop Danmark.

"Selv om ølmarkedet er nede med 4-5 pct. i Danmark, er værdien totalt set faktisk steget for os, fordi vi ikke længere sælger de meget billige mærkevareøl," siger Kenn Thomsen til Børesn og tilføjer, at værdimæssigt ligger Coop 4 pct. højere end sidste år på salget af øl.

Både Coop og Dansk Supermarked solgte ifølge Bryggeriforeningen i flere tilfælde sidste år kasser med Tuborg og Carlsberg billigere end deres egen indkøbspris, for at lokke folk ind i butikken, skriver Børsen.

Log på og læs hele artiklen i dagbladet Børsen

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis