Det er ikke nok, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) toner frem på skærmen efterfulgt af fødevareminister Karen Hækkerup (S) og siger, at der skal herske respekt omkring medarbejdernes beslutning om at tage af lønningsposen og kaste i en pulje til at fremme dansk svineproduktion.
”Vi er glade for respekten, men vi kunne også tænke os at se det med, at landsbruget kommer først, omsat til konkret handling,” siger kommunikationschef i Danish Crown, Anne Villemoes til Børsen.
Den sidste halve måned har den nyudnævnte erhvervs - og vækstminister Henrik Sass Larsen øremærket dansk landbrug som første prioritet, når det handler om at få skabt vækst.
Det er et arbejde, man hos Danish Crown vil gå i gang med sammen med medarbejderne
Bestanden skal genopstå
De seneste seks til otte år er den danske svineproduktion faldet fra 20 mio. til 15 mio. slagtesvin om året. Faldet i svin, der får kniven af Danish Crown skal nu stoppes og produktionen skal op på 18 mio. årligt. Det målet for Danish Crown.
”Det her handler ikke om at øge slagtesvineproduktionen. Det handler om at genetablere den, der var for få år tilbage, der skabte arbejdspladser og var en væsentlig del af det danske velfærdssamfund,” sigerAnne Villemoes, der er kommunikationschef hos Danish Crown.
Miljøet må ikke belastes
Et vækstteam, der er nedsat af Erhvervs - og Vækstministeriet har udledt en række anbefalinger for fremtiden for dansk landbrug. Blandt dem er, at der skal produceres flere og bedre råvarer i fødevaresektoren.
Det er dog ifølge vækstteamet kun muligt, hvis en øget produktion ikke fører til øget påvirkning af miljøet.
Men miljøet kommer da heller ikke til at lide under de nye investeringer, hvis man spørger Danish Crown.
”Vi ved i hvert fald de facto, at nye anlæg belaster miljøet mindre end gamle anlæg. Det er lidt det samme som forskellen på en ny bil og så en bil af en noget ældre dato,” siger Anne Villemoes.
Konkurrenceforvridende klodser om benet
Danish Crown som virksomhed mærker ingen økonomisk slingrekurs. Det er bare ikke i de danske slagtehaller, at pengene tjenes.
Faktisk koster det, ifølge Anne Villemoes, op imod 1,5 mia. kr. ekstra om året at drive virksomheden i Danmark i forhold til syd for grænsen.
Det skyldes, ifølge Danish Crown, blandt andet en række udgifter, der forvrider konkurrencen for den danske afdeling Danish Crowns svineslagtning. Det drejer sig blandt andet om PSO-afgiften, den ekstra stramme kødkontrol og processen omkring miljøgodkendelser.
”Der er flere ting der spiller ind. De danske landmænd har nogle rammevilkår, der er noget vanskeligere at operere indenfor, dermed også en dyrere produktion end vores naboer i EU. Det giver en konkurrenceforvridning for et eksporterhverv som vores,” forklarer kommunikationschefen.
Forskellen skal mindskes
Det betyder, at Danish Crown Pork skal forbedre økonomien med 400 mio. kr. om året.
På trods af medarbejdernes store indsats understreger virksomheden dog, at det er af stor vigtighed, at politikerne kommer på banen og giver opbakning til dansk landbrug.
”Vi glæder os til at se, at der bliver sat konkret handling bag de positive udmeldinger, vi ser nu,” udtaler Anne Villemoes.
