Cykliske aktier bag fremgang i C20-indekset
Nordea og Topdanmark førte an med fine stigninger
23. apr. 2009 KL. 00.00
Gem til senere
Ikke mindst de cykliske aktier kunne i går tage en stor del af æren for, at det danske aktiemarked lukkede med et pænt plus på kontoen. Helt uden indflydelse fra udlandet var Danmark dog ikke, da et svagt kvartalsregnskab fra Morgan Stanley gav midlertidige rystelser. Overraskende gode tal fra boligmarkedet i USA genoprettede dog humøret. C20-indekset endte 2,8 pct. højere i niveau 261,80 efter fremgang til 19 af indeksets 20 aktier. Bedst gik det Nordea og Topdanmark, der steg 8,7 og 6,8 pct. til 37,6 og 641,0.