Hvad gør man, når ens dreng pludselig opdager en sort ildevarslende sky i horisonten, og familien pludselig må flygte fra hus og hjem, mens katastrofen rammer nærområdet? Og man i øvrigt finder ud af, at ens kone er dybt ulykkelig trods hendes glade smil og firseragtige lyse krøller? Det spørger filminstruktør Noah Baumbach om i den mesterlige “Hvid støj”, hvor han endnu engang kigger familielivet efter i sømmene, ligesom han gjorde i skilsmissemesterværket “The Squid and the Whale” (2005) og i den Oscar-belønnede “Marriage Story” (2019), hvor Scarlett Johansson og Adam Driver spiller et ægtepar, som vi følger fra den spæde forelskelse til en traumatisk skilsmisse. I “White Noise” er Adam Driver igen at finde på rollelisten som en succesrig professor gift med Greta Gerwig.
Katastrofefilmen “Hvid støj” er en herlig påmindelse om, at andre familier også er dysfunktionelle
24. dec. 2022 KL. 18.00
Gem til senere