ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Cimber godkendt til at flyve i aske

Flyselskabet Cimber Sterling er nu også godkendt til at flyve i zone 2, hvis asken fra Island igen bevæger sig ind over Danmark.

I tilfælde af en ny aske-sky, som Danmarks Meteorologisk Institut forudser kan ramme dele af landet i eftermiddag, bliver landet inddelt i zoner.

I zone 1 er hele luftrummet lukket for flyvning. I zone 2 er det tilladt at flyve for de selskaber, der er godkendt til det. I zone 3 må alle flyve.

Mange af Cimbers passagerer har i dag henvendt sig til selskabet efter det tidligere i dag blev meldt ud, at selskabet endnu ikke var godkendt til zone 2-flyvning.

Men selskabet har altså opnået den rette godkendelse fra myndighederne nu.

"Alle flyvninger kan derfor gennemføres - også selvom dansk luftrum bliver kategoriseret til at være i zone 2 på grund af askeskyer," lyder det fra Cimber Sterling.

Ud over Cimber Sterling er SAS, Jet-time og Premiera godkendt til at flyve i zone 2.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis