ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

CEO-fakta: Flemming Pedersen

Adm. direktør i NeuroSearch, som har erhvervsmanden Asger Aamund som storaktionær.

Flemming Pedersen nøjes ikke med at påstå, at han prioriterer familien, han medbringer også beviser til ugens CEO-interview med Børsen tv.

Topchefen for biotekselskabet har tydelige beviser fra en fodboldkamp med børnene i haven, hvor erhvervsmanden ikke blev fældet af børnene, men af en tøjsnor, som har givet ham en mindre flænge over øjet.

Flemming Pedersen er 43 år, bor i Virum og er gift med Tina Pedersen, som han har to børn sammen med.

Adm. direktør i NeuroSearch siden april 2006
Økonomidirektør i NeuroSearch i 2000
Koncernøkonomichef i Maersk Medical i 1995
Corporate controller i Carlsberg i 1993
Udannet revisor fra Copenhagen Business School, CBS

Er ikke tilkoblet en VL-gruppe, men dyrker i stedet et mere dynamisk netværk, der relaterer til nuværende eller tidligere, personlige kontakter. Flemming Pedersen afviser ikke, at en VL-gruppe på et tidspunkt bliver aktuelt.

Igen i år stiller Flemming Pedersen op til DHL-stafetten i Fælledparken. Det er han ikke ene om i NeuroSearch, som stiller med flere hold til den 5 kilometer lange stafet.

"Mit mål er hver gang at løbe ruten på 20 minutter. Den største udfordring er faktisk at undgå at løbe ind i de mange andre løbere. Jeg så en gang en mand løbe med fuld knald lige ind i en lygtepæl og gå ud som et lys," beretter Flemming Pedersen.

Han har tidligere kastet sig ud i løbegenrens fineste bedrift, et maraton, men fremtiden byder nu i stedet på halvmaratons.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis