ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg: Vi har brugt vores slogan siden Elvis

Det er helt hen i vejret at påstå, at Carlsbergs nye slogan er en kopi af et, Budweiser brugte i 2001. For Carlsberg brugte helt tilbage i 1957 for første gang en variant af det relancerede slogan "That calls for a Carlsberg".

Det siger pressechef Jens Bekke.

Branding-guruen Martin Lindstrøm langer på Business.dk hårdt ud efter Carlsberg på grund af det, mediet kalder et "plagiat" af Budweisers "This calls for a Bud Light" fra 2001.

Det afviser Carlsberg totalt.

"Det er jo ikke samme kontekst, og vi var godt klar over, at Budweiser har brugt det. Faktisk brugte vi fra 1957-59 "That calls for a Carlsberg". Så hvis ham Martin Lindstrøm havde læst på historien, så havde han vidst, at vi startede med at bruge det, og så kom Budweiser efter," siger Carlsberg Danmarks pressechef Jens Bekke til Ritzau Finans.

Han oplyser videre, at det danske bryggeri brugte sloganet i forskellige varianter frem til 1970. Derfor kan han ikke rigtig tage plagiat-diskussionen alvorligt.

"Jeg synes, at det er lidt latterligt, for det, der er vigtigt, er sammenhængen, det bruges i. Det er vel bare for at drille os lidt, at han siger det der, men han skulle sætte sig lidt bedre ind i historien inden," siger Jens Bekke med henvisning til Martin Lindstrøms udmelding om, at Carlsberg har lavet en "amatørfejl".

Med relanceringen af det gamle slogan har Carlsberg som ambition at fordoble mærkets indtjening frem mod 2015.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis