ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg tæt på salg af tysk bryggeri

Carlsberg er i gang med at sælge sit tyske bryggeri i Braunschweig. Det bekræfter selskabets tyske kommunikationschef, Udo Dewies, ifølge Børsen mandag.

"Vi forhandler med flere interesserede købere af bryggeriet. Samtalerne skred yderligere frem i sidste uge, og forhandlingerne kører godt, men hvor langt i forløbet, vi er, kan jeg ikke udtale mig om," siger han.

Udmeldingen kommer kort tid efter, Carlsberg har solgt sit norske bryggeri i Arendal. Desuden har bryggeriet tidligere sagt, at det vil lukke et bryggeri i Leeds i Storbritannien og i Pori i Finland.

Salget af det tyske bryggeri passer ind i Carlsbergs tilpasningsstrategi i Europa. Her er nogle bryggerier strategisk vigtige, mens andre er støttebryggerier, der på længere sigt skal lukkes.

Den britiske analytiker Mathew Webb fra Cazenove har tidligere estimeret, at Carlsberg kan spare 400-500 mio. kr. om året, hvis bryggeriet lukker syv af sine såkaldte støttebryggerier - herunder det i Braunschweig.

Nyhedsbureauet Direkt




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis