ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg skifter ud i topledelsen

Carlsberg har udnævnt en ny leder for selskabets Group Supply Chain. Det betyder, at Peter Ernsting 1. juni sætter sig i chefstolen og samtidig bliver medlem af bryggeriets executive committee.

Det skriver Carlsberg i en fondsbørsmeddelelse.

Han afløser Kasper Madsen, der ifølge meddelelsen har besluttet at fortsætte sin karriere uden for virksomheden.

"Jeg vil gerne takke Kasper for hans meget betydningsfulde bidrag i løbet af de mange år hos Carlsberg, og jeg ønsker ham held og lykke i hans fremtidige karriere. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Peter, hvis omfattende internationale erfaring fra Unilever vil være af stor værdi for den fortsatte udvikling af Carlsbergs organisation," siger Jørn P. Jensen, der er økonomidirektør i det danske bryggeri.

Peter Ernsting har tidligere været formand for Unilever Supply Chain Company AG, hvor han stod i spidsen for hele Unilevers samlede produktion i Europa. Han er uddannet kemiingeniør.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis