Carlsberg-aktien er sendt 4 pct. ned til kurs 362 efter mediebulletiner fra Rusland om, at regeringen overvejer et forbud mod salg af øl i de populære kiosker og detailhandlen.
Der forelægger dog intet reelt nyt eller noget konkret, fortæller Carlsbergs pressechef Jens Peter Skaarup til nyhedsbureauet Direkt.
"Vi kender det kun fra medierne, og den samme historie var oppe for nogle måneder siden, men der forelægger ikke noget konkret, og vi har derfor ikke nogen kommentar til det," siger han.
Ifølge bulletiner fra telegrambureauet RIA Novosti vil det russiske handels- og industriministerium foreslå at forbyde salg af øl i kiosker og detailhandlen over hele landet, men meldingerne skal nok tages med et gran salt, mener analytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
"Jeg har ikke hørt om sådan et forslag før, og rygterne bliver tit blæst op, så man skal nok ikke lægge alt for meget i historien. Der er dog ingen tvivl om, at Rusland overordnet kigger på at begrænse alkoholforbruget, især på hård spiritus, så det vil ikke undre mig, hvis der bliver kigget på det," fortæller Morten Imsgard til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:
"At gå så vidt som til totalforbud i de mange små kiosker og større supermarkeder virker dog ekstremt."
Han fortæller, at de små kiosker er en betydelig del af det russiske ølmarked, som ikke bør undervurderes, og at netop Carlsberg gør i det godt i kiosksegmentet på grund af selskabets gode distributionsnet.
Forslaget kommer fra viceminister Andrei Dementiev, og ifølge telegrambureauet RIA Novosti mener han, ølsalg bør forbydes alle steder, hvor der ikke er særlige faciliteter til at sælge alkoholiske produkter.
Ministeriet vil også indskrænke tidsrummet for ølsalg, så det ikke længere er tilladt at sælge øl på alle tider af døgnet.
Nyhedsbureauet Direkt