ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg hængt ud af britisk sundhedsminister

Carlsberg bliver sammen med konkurrenten InBev hængt ud ved navns nævnelse af den britiske sundhedsminister Andrew Burnham for ikke at benytte alkoholadvarselsetiketter i tilstrækkelig grad.

Det skriver London Evening Standard på sin hjemmeside.

Carlsberg og InBev er ifølge en rapport, der offentliggøres mandag, de værste til ikke at informere ordentligt med 'safe drinking'-mærkater.

Rapporten viser, at blot 15 pct. af alkoholprodukterne er markeret ordentligt med alkoholinformation som grænsen for det daglige forbrug, farerne for gravide og kontaktdetaljer til Drink Aware. Og Carlsberg og InBev er altså de værste syndere.

Da der kun er tale om en frivillig ordning, som tydeligvis ikke virker efter hensigten, vil den britiske sundhedsminister nu foreslå, at alkoholadvarsler bliver obligatoriske.

Sundhedsministeriet vil nu tage fat i bryggerierne, mens Carlsberg selv understreger over for London Evening Standard, at selskabet bestræber sig på social ansvarlighed.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis