Russisk malurt i bægeret har forhindret fuld skrue på Carlsbergs brændende lyst til asiatisk og ikke mindst kinesisk vækstoffensiv. Men som ny formand har Flemming Besenbacher øjnene skarpt rettet mod væksttoget mod øst.
Professor Flemming Besenbacher overtog på dagens generalforsamling i Carlsberg depechen fra Povl Krogsgaard-Larsen som formand for bestyrelsen i Carlsberg.
Som ny øverste ansvarlige i bryggerigiganten erklærer han sig klar til at overtage sin forgængers mangeårige og offentlig kendte drøm om et Carlsberg-eventyr i Asien. Et vækstprojekt, han tror inderligt på.
”Vi skal være i vækstmarkeder, og her er Kina meget vigtig for Carlsberg. Men vi kigger på hele Asien, og for eksempel tog det os relativt få år at få fodfæste i Inden, hvor jeg også ser spændende muligheder,” siger Flemming Besenbacher til Børsen.
Han vil videreføre ambitionen om at være top tre i de lande, som Carlsberg er i, men Kina er lige så forskellig som Europa, understreger professoren, der har et indgående kendskab til Riget i Midten. De regionale forskelle er større end fra Norge til Grækenland.
Business as usual
Flemming Besenbacher har siddet i bestyrelsen for Carlsberg siden 2005 og har som formand planer om strategisk at gå i sin forgængers fodspor.
”Det bliver ikke et strategiskifte med mig som formand. Jeg har selv været med til at udforme strategien og vil sikre, at vi fortsætter af den vej,” fastslår Flemming Besenbacher.
Dermed er der ikke lagt op til det store stilskifte fra Povl Krogsgaard-Larsens lange regeringsperiode. Opskriften lyder fortsat på vækst, og Carlsbergs betydelige potentiale på vækstmarkederne i Asien – og vigtigst af alt Kina – er fortsat topprioritet.
Det er på trods af, at Carlsbergs gigantsatsning i Rusland med den fulde overtagelse af bryggeriet Baltika fra 2008 ikke har udviklet sig til den succeshistorie, bryggeritoppen havde sat næsen op efter.
Voldsomme og uventede afgiftsstigninger på øl er stærkt medvirkende til den i forvejen stigende tilbageholdenhed hos de russiske forbrugere. Årsregnskabet 2011 viser med al tydelighed, at Rusland i øjeblikket er en alvorlig og dyr klods om benet for markedslederen Carlsberg.
Hvor galt skal Rusland gå, før væksten mod øst bliver skrinlagt eller nedprioriteret?
”Det kommer ikke til at ske, for Rusland kommer tilbage. Så derfor betragter jeg det som et hypotetisk spørgsmål. Og strategien for Kina bliver der ikke pillet ved,” konstaterer Flemming Besenbacher.
Ikke samme spændingsniveau
Asien og især Kina er ikke bare en luftig drøm for Besenbacher. I sin egenskab af professor på Aarhus Universitet har han været i Kina mere end 30 gange, og i sommer holdt han sammen med den øvrige Carlsberg-bestyrelse en uges strategimøde i Chongqing.
Netop Chongqing er særdeles han godt bekendt med, da han er professor Honoris Causa Chongqing Universitet – et blandt mange universiteter i Kina, han er professor Honoris Causa ved. Som bonusinfo er han blevet tildelt det prestigefyldte Einstein-professorat ved Det Kinesiske Videnskabsakademi.
Selvom han har levet sit liv i forskerverdenen, vil han være klar til at handle på Carlsbergs vegne i den internationale konkurrence i bryggeribranchen.
Povl Krogsgaard-Larsen efterlader et eftermæle som en mand, der turde tage nogle store og offensive chancer, og som efterfølger vil Flemming Besenbacher heller ikke ryste på hånden. Men det bliver svært at nå op på Krogsgaard-Larsens aktivitetsniveau.
”Nogle gange åbner der sig muligheder, hvor man skal slå til. Det har Povl haft i sin periode. Kommer jeg som ny formand til at opleve den samme rejse? Næppe. Man skal være heldig at ramme den rette tidslomme, og min plan er at bringe Carlsberg videre på den nuværende rejse,” siger Flemming Besenbacher.
Kvantespring
Povl Krogsgaard-Larsen har 19 års anciennitet i Carlsbergs bestyrelse og har siddet i formandsstolen siden 2003. I 2004 kastede han bryggeriet ud i et joint venture med norske Orkla, og i 2008 var han som formand blandt hovedpersonerne i Carlsberg og Heinekens fælles køb af Scottish & Newcastle for 57 mia. kr.
I en artikel i Børsen lagde den afgående formand for nylig i kakkelovnen til det næste store strategiske skridt for Carlsberg. Men Flemming Besenbacher maner til besindighed, uden dog at lukke kattelemmen helt i:
”Jeg kan ikke udelukke store kvantespring, og skulle de komme, skal vi være så forberedt som overhovedet muligt.”
Læs ogsåNy Carlsberg-formand trækker i arbejdstøjet