C20 nød godt af plusser til Vestas og Novo
Neurosearch faldt markant lige før børslukketid – Norden faldt trods ny aftale
24. mar. 2011 KL. 00.00
Gem til senere
Efter to dages fald var der onsdag fremgang på det danske aktiemarked, hvor det ledende C20-indeks sluttede dagen 0,4 pct. højere i niveau 460,42. Vestas var dagens vinder i indekset efter oplysninger om en vindmølleaftale i Indien. Kort før børslukningen styrtdykkede Neurosearch på skuffende nyt om et af sine medikamenter. Herudover holdt markedsdeltagerne et vågent øje med nyhederne fra Japan og gældsproblematikken omkring Portugal.