Butikskæderne vil helst ikke tale om det, og brancheorganisationen Dansk
Handel & Service heller ikke. Men om ganske kort tid udløber fristen for den
tilbagekøbsgaranti, kæder som Fona, Serviceringen og Tæppeland anderledes
højtråbende gav deres kunder for 10 år siden. Og der er stadig tvivl om, hvor de
op mod 200 millioner kroner skal komme fra, advarer Forbrugerrådet.
De danske butikskæder iværksatte den storstilede kampagne for at sætte skub i
salget af bl.a. hårde hvidevarer, tv-apparater og tæpper. Forsikringskonsortiet
Buy Back Consortium Trust stod bag tilbagekøbsgarantien: Køb nu - og få alle
pengene tilbage om 10 år. Ideen er, at forbrugeren får alle sine penge tilbage,
hvis hun 10 år efter købet kan fremvise den originale kvittering.
Der er formentlig tale om flere hundrede millioner kroner, som kunderne kan
kræve tilbagebetalt i efteråret 2001, oplyser jurist i Forbrugerrådet Mette
Frøland.
"Mange af garantierne forfalder den 1. september 2001, og det er helt
urimeligt, at forbrugerne ikke kan få klar besked om, hvordan de kan få deres
penge tilbage. Mange forbrugere risikerer at miste deres penge, fordi fristen er
meget kort," siger hun.
Hvis forbrugerne ikke får deres penge, skal de gå til Forbrugerklagenævnet.
Og det er vigtigt, at man her kan dokumentere. at man har forsøgt at gøre sine
krav gældende.
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen søgte i foråret at presse Fona, 2Tal,
Serviceringen, Tæppeland og Larsen Rejser for at få dem til at betale pengene
tilbage til de kunder, der købte i efteråret 1991. De danske kæder søger nu at
smyge sig uden om ved at henvise til, at det i virkeligheden var britiske
forsikringsselskaber, der gav tilbagekøbsgarantien.
Henrik Engel, vicedirektør i Fona, sagde således i februar til Politiken:
"Det er ikke os, der har udstedt de beviser. Kunderne skal have pengene af de
britiske forsikringsselskaber."
Men Hagen Jørgensen er af den opfattelse, at det på købstidspunktet fremstod,
som om Fona og de andre kæder stod bag garantien. Så kan man efter alt at dømme
også rette sit krav om tilbagebetaling til dem, mener forbrugerombudsmanden.
/ritzau/
Handel & Service heller ikke. Men om ganske kort tid udløber fristen for den
tilbagekøbsgaranti, kæder som Fona, Serviceringen og Tæppeland anderledes
højtråbende gav deres kunder for 10 år siden. Og der er stadig tvivl om, hvor de
op mod 200 millioner kroner skal komme fra, advarer Forbrugerrådet.
De danske butikskæder iværksatte den storstilede kampagne for at sætte skub i
salget af bl.a. hårde hvidevarer, tv-apparater og tæpper. Forsikringskonsortiet
Buy Back Consortium Trust stod bag tilbagekøbsgarantien: Køb nu - og få alle
pengene tilbage om 10 år. Ideen er, at forbrugeren får alle sine penge tilbage,
hvis hun 10 år efter købet kan fremvise den originale kvittering.
Der er formentlig tale om flere hundrede millioner kroner, som kunderne kan
kræve tilbagebetalt i efteråret 2001, oplyser jurist i Forbrugerrådet Mette
Frøland.
"Mange af garantierne forfalder den 1. september 2001, og det er helt
urimeligt, at forbrugerne ikke kan få klar besked om, hvordan de kan få deres
penge tilbage. Mange forbrugere risikerer at miste deres penge, fordi fristen er
meget kort," siger hun.
Hvis forbrugerne ikke får deres penge, skal de gå til Forbrugerklagenævnet.
Og det er vigtigt, at man her kan dokumentere. at man har forsøgt at gøre sine
krav gældende.
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen søgte i foråret at presse Fona, 2Tal,
Serviceringen, Tæppeland og Larsen Rejser for at få dem til at betale pengene
tilbage til de kunder, der købte i efteråret 1991. De danske kæder søger nu at
smyge sig uden om ved at henvise til, at det i virkeligheden var britiske
forsikringsselskaber, der gav tilbagekøbsgarantien.
Henrik Engel, vicedirektør i Fona, sagde således i februar til Politiken:
"Det er ikke os, der har udstedt de beviser. Kunderne skal have pengene af de
britiske forsikringsselskaber."
Men Hagen Jørgensen er af den opfattelse, at det på købstidspunktet fremstod,
som om Fona og de andre kæder stod bag garantien. Så kan man efter alt at dømme
også rette sit krav om tilbagebetaling til dem, mener forbrugerombudsmanden.
/ritzau/
