Lang tids uenigheder i Brøndby-bestyrelsen eksploderede med et brag i sidste uge, da Brøndby-formand Torben Røsler under sin skiferie i Frankrig måtte konstatere, at fire medlemmer af bestyrelsen havde forhøjet den børsnoterede klubs bud på Bella Center med mere end 100 mio. kr.
Det fortæller kilder tæt på forløbet til Børsen, mens den nu tidligere bestyrelses-formand Torben Røsler ikke selv ønsker at kommentere specifikke spørgsmål omkring klubbens bud på Bella Center.
Ifølge Børsens kilder skulle balladen for alvor være startet på et bestyrelsesmøde torsdag i uge 9, hvor Per Bjerregaard, Benny Winther, Carsten Sørensen og Finn Andersen melder ud, at de ønsker at forhøje klubbens tilbud på aktiemajoriteten i Bella Center, fordi man har indtryk af, at en anden byder er på vej ind i de afgørende forhandlinger.
Torben Røsler, Frank Mortensen og Ole Paustian skulle efter sigende også være indstillet på at forhøje det første bud på ca. 600 mio. kr., men der var stor uenighed om, hvor meget det skulle hæves.
Straks efter mødet gik adm. direktør Per Bjerregaard i gang med at indhente oplysninger, der kunne danne seriøs baggrund for et nyt og højere bud. Men trods heftig korrespondance under formand Torben Røslers ferie lykkedes det ikke bestyrelsen at nå til enighed.
Læshele artikleni dagbladet Børsen