Med et par nye regler, som trådte i kraft efter nytår, har studerende fået udvidet muligheden for at få udeboende SU, selvom de bor sammen med deres forældre.
Dermed kan de seksdoble SU'en fra 922 kr. om måneden til 5.941 om måneden før skat.
Reglen er lavet for at hjælpe studerende, som deler adresse med deres forældre og deles om udgifterne og ejerskabet til boligen.
Men allerede nu har Styrelsen for Videregående Uddannelser afvist enkelte ansøgninger på grund af mistanke om, at studerende forsøgte at udnytte reglerne.
"Når man laver en regel for nogle, som står i en uheldig situation, så er der selvfølgelig også nogle, som konstruerer sig ind i den situation. Det kan vi jo ikke forhindre," siger Peter Nielsen, kontorchef i SU-kontoret i Styrelsen for Videregående Uddannelser.
"Luftige konstruktioner"
Allerede i sommeren 2015 blev det muligt at få udeboende SU, selvom man delte adresse med sine forældre. Det krævede, at den studerende stod som eneste ejer eller lejer af boligen.
Efter nytår er det også blevet muligt at få udeboende SU, hvis forældre og studerende har ligeligt ejerskab, eller hvis de begge har en lejekontrakt med en tredjemand.
Peter Nielsen vurderer, at der i alt er kommet 500 ansøgninger om udeboende SU fra studerende, som deler adresse med deres forældre. Cirka halvdelen er kommet efter nytår.
"Jeg ved, at vi har afvist nogle," siger han.
"Hvis vi synes, at der er nogle konstruktioner, som ser for luftige ud, så beder vi om dokumentation for, at det er ægte. Det kan for eksempel være, hvis man har en lejekontrakt med en tredjemand, som ser ud som om, den er konstrueret til lejligheden."
Regler er lavet for at hjælpe en helt særlig gruppe, som ellers kunne komme i klemme. Det drejer sig for eksempel om voksne studerende, som har en af deres forældre boende i en periode , efter at forældrene er blevet skilt, eller for at hjælpe forældrene under sygdom.
Hjemmeboende på 50
"Der var også nogle studerende med ægtefælle og børn, som for eksempel havde købt en landejendom sammen med forældrene, og som ikke så sig selv som udeboende. Vi havde pludselig nogle studerende i 50'erne, som blev betragtet som hjemmeboende, og det var jo ikke hensigten," siger Peter Nielsen.
Baggrunden for de ændrede regler er, at en ny lov om SU trådte i kraft i sommeren 2015. Den betød blandt andet, at hjemmeboende SU altid var afhængig af forældrenes indkomst.
Samtidig begyndte Styrelsen for Videregående Uddannelser at trække data fra CPR-registret automatisk i stedet for at tildele SU efter et ansøgningsskema, som de studerende udfyldte.
Det betød, at studerende automatisk blev betragtet som hjemmeboende, hvis de delte adresse med deres forældre.
Styrelsen indførte derfor muligheden for at søge om udeboende SU, så studerende i særlige situationer ikke kom i klemme.
Dermed kan de seksdoble SU'en fra 922 kr. om måneden til 5.941 om måneden før skat.
Reglen er lavet for at hjælpe studerende, som deler adresse med deres forældre og deles om udgifterne og ejerskabet til boligen.
Men allerede nu har Styrelsen for Videregående Uddannelser afvist enkelte ansøgninger på grund af mistanke om, at studerende forsøgte at udnytte reglerne.
"Når man laver en regel for nogle, som står i en uheldig situation, så er der selvfølgelig også nogle, som konstruerer sig ind i den situation. Det kan vi jo ikke forhindre," siger Peter Nielsen, kontorchef i SU-kontoret i Styrelsen for Videregående Uddannelser.
"Luftige konstruktioner"
Allerede i sommeren 2015 blev det muligt at få udeboende SU, selvom man delte adresse med sine forældre. Det krævede, at den studerende stod som eneste ejer eller lejer af boligen.
Efter nytår er det også blevet muligt at få udeboende SU, hvis forældre og studerende har ligeligt ejerskab, eller hvis de begge har en lejekontrakt med en tredjemand.
Peter Nielsen vurderer, at der i alt er kommet 500 ansøgninger om udeboende SU fra studerende, som deler adresse med deres forældre. Cirka halvdelen er kommet efter nytår.
"Jeg ved, at vi har afvist nogle," siger han.
"Hvis vi synes, at der er nogle konstruktioner, som ser for luftige ud, så beder vi om dokumentation for, at det er ægte. Det kan for eksempel være, hvis man har en lejekontrakt med en tredjemand, som ser ud som om, den er konstrueret til lejligheden."
Regler er lavet for at hjælpe en helt særlig gruppe, som ellers kunne komme i klemme. Det drejer sig for eksempel om voksne studerende, som har en af deres forældre boende i en periode , efter at forældrene er blevet skilt, eller for at hjælpe forældrene under sygdom.
Hjemmeboende på 50
"Der var også nogle studerende med ægtefælle og børn, som for eksempel havde købt en landejendom sammen med forældrene, og som ikke så sig selv som udeboende. Vi havde pludselig nogle studerende i 50'erne, som blev betragtet som hjemmeboende, og det var jo ikke hensigten," siger Peter Nielsen.
Baggrunden for de ændrede regler er, at en ny lov om SU trådte i kraft i sommeren 2015. Den betød blandt andet, at hjemmeboende SU altid var afhængig af forældrenes indkomst.
Samtidig begyndte Styrelsen for Videregående Uddannelser at trække data fra CPR-registret automatisk i stedet for at tildele SU efter et ansøgningsskema, som de studerende udfyldte.
Det betød, at studerende automatisk blev betragtet som hjemmeboende, hvis de delte adresse med deres forældre.
Styrelsen indførte derfor muligheden for at søge om udeboende SU, så studerende i særlige situationer ikke kom i klemme.
