ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bonuspoint hos SAS giver 100 jordomrejser

Det er de færreste, der misunder en travl forretningsrejsende, der er i luften 200 til 250 dage om året. Ikke desto mindre er der grund til at være misundelig på de hyppigt rejsendes optjente bonuspoint, når der er nok til 100 jordomrejser.

Den mest hyppige rejsende i SAS EuroBonus-program har samlet optjent 8,9 mio. bonuspoint til en handelsværdi af 2 mio. kr., hvis de skal købes separat som ekstrapoint hos SAS.

Det skriver check-in.dk.

Det kan man hos Kilroy få 100 jordomrejser for.

Bonuspoint går til privat brug

Og man behøver ikke tage chefen i hånden, når man rejser ud for sine bonuspoint. De fleste danske virksomheder vælger nemlig at overlade bonuspointene til deres medarbejdere til privat brug.

Administrationen af optjente point er for ressourcetung, og derudover ønsker en række virksomheder at belønne deres medarbejdere for de mange og lange fritidstimer over Atlanten og anser bonuspointene for at være en slags kompensation.

Den rejsende skal dog være klar over, at der skal betales skat af de point, de tjener på forretningsrejser betalt af virksomheden og efterfølgende bruger privat.

SAS har i dag ca. 8,8 mio. medlemmer af SAS EuroBonus-programmet, der blev oprettet i 1992. Heraf 550.000 i Danmark.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis