Den bolivianske anklagemyndighed har fredag rejst anklager om folkedrab og andre forbrydelser mod den tidligere fungerende præsident Jeanine Añez.
I retsdokumenter fra rigsadvokaten fremgår det, at Añez menes at være ansvarlig for, at mere end 20 oppositionsdemonstranter døde i 2019.
Hvis Añez findes skyldig, kan det koste hende en straf på mellem 10 og 20 års fængsel.
Den konservative Añez kom til magten i november 2019, efter at hendes forgænger og modstander, den tidligere præsident Evo Morales, trådte tilbage.
Det skete efter flere uger med protester mod hans kontroversielle genvalg til en forfatningsstridig fjerde periode ved magten.
Han flygtede fra landet, da Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, fandt beviser for valgsvindel.
Efter valget døde mindst 37 personer i vold, der blussede op mellem tilhængere af Morales og sikkerhedsstyrker efter den socialistiske leders flugt.
De konkrete beskyldninger mod Añez vedrører to hændelser i november 2019, hvor i alt 22 mennesker døde. En rapport offentliggjort af OAS beskriver hændelserne som "massakrer".
Rapporten hævder, at politiet og sikkerhedsstyrker brugte overdreven magt for at genoprette ordenen efter det omstridte valg.
Rigsadvokat Juan Lanchipa siger i retsdokumenter, at hændelserne foreløbigt er kvalificeret som "folkedrab, alvorlige og mindre overfald og overfald med døden til følge".
Det er dog usikkert, om sagen skal for retten. For at det skal ske, skal højesteret bede kongressen om tilladelse til at holde Añez ansvarlig for det, der skete.
Et præsidentvalg sidste år bragte en politisk allieret af Morales til magten i Bolivia. Siden da har politimyndigheder fokuseret på Añez og hendes allierede.
/ritzau/AFP
