Tidligere byggematador Bøje Nielsen, der døde mandag, har i sit testamente bestemt, at der skal etableres en fond i hans navn, som skal hjælpe erhvervsfolk, der kommer i klemme i retssystemet. Det skriver Politiken onsdag.
Bøje Nielsens Fond for Retsbeskyttelse af Danske Erhvervsfolk skal ifølge Bøje Nielsens sidste vilje yde retsbeskyttelse til danske erhvervsfolk, der er gået konkurs eller har problemer med pengeinstitutter, og som i øvrigt har brug for retshjælp i "forbindelse med betalingsstandsning, konkurs og lignende," som det hedder i testamentet.
"Bøje Nielsen oplevede selv, at han ikke kunne opnå retfærdighed i retssystemet. Det var ham derfor magtpåliggende at oprette en fond, der kunne hjælpe andre, der kom ud for det samme, nemlig at konkurrenter og banker rotter sig sammen og domstolene giver efter for folkestemningen," siger advokat Christian Harlang til Politiken. Han skal bestyre Bøje Nielsens dødsbo og indtræder i fondens bestyrelse.
Bøje Nielsens egen sag
Bøje Nielsen blev selv - under protest - erklæret konkurs med sin milliardvirksomhed i december 1982.
Først efter ni års behandling af konkursboet stod det i januar 1992 klart, at Bøje Nielsen havde værdier til at betale alle sine kreditorer, og han modtog en check på 85 millioner kroner.
Selv om han fik en lille del af formuen retur, tilgav Bøje Nielsen aldrig de advokater og banker, der efter hans opfattelse gjorde alt for at berige sig selv på hans bekostning. I 2005 rejste han i samråd med advokat Christian Harlang et erstatningskrav på 107 millioner kroner mod de advokater, der styrede hans konkursbo, samt Sø- og Handelsretten.
Sagen skal føres trods min død
Samme dag, Bøje Nielsen døde, indbragte Christian Harlang på hans vegne sagen for Menneskerettighedsdomstolen, og både her og ved de danske domstole vil Christian Harlang forfølge sagen.
"Dersom denne sag ved min død er anlagt, men ikke gennemført, er det mit udtrykkelige ønske, at mit dødsbo, så vidt det er realistisk muligt, gennemfører sagen med henblik på erhvervelse af dom eller opnåelse af forlig i favør af mit dødsbo," hedder det i testamentet, der afskærer byggematadorens arvinger fra at opgive sagen.
"Således skal det ikke være tilladt mine arvinger på egen hånd at træffe en negativ beslutning vedrørende erstatningskravet på boets vegne," hedder det ifølge Politiken i testamentet.
Fondstørrelse ukendt
Præcis hvor store midler fonden kommer til at råde over, står ikke klart. Men det fremgår af testamentet, at fonden blandt andet skal betænkes med 10 procent af den erstatning, boet efter Bøje Nielsen måtte blive tildelt ved domstolene.
Bøje Nielsen luftede allerede tanken om at oprette en sådan fond, da Politiken i 2005 interviewede ham om erstatningskravet mod staten, skriver avisen.
Bøje Nielsens Fond for Retsbeskyttelse af Danske Erhvervsfolk skal ifølge Bøje Nielsens sidste vilje yde retsbeskyttelse til danske erhvervsfolk, der er gået konkurs eller har problemer med pengeinstitutter, og som i øvrigt har brug for retshjælp i "forbindelse med betalingsstandsning, konkurs og lignende," som det hedder i testamentet.
"Bøje Nielsen oplevede selv, at han ikke kunne opnå retfærdighed i retssystemet. Det var ham derfor magtpåliggende at oprette en fond, der kunne hjælpe andre, der kom ud for det samme, nemlig at konkurrenter og banker rotter sig sammen og domstolene giver efter for folkestemningen," siger advokat Christian Harlang til Politiken. Han skal bestyre Bøje Nielsens dødsbo og indtræder i fondens bestyrelse.
Bøje Nielsens egen sag
Bøje Nielsen blev selv - under protest - erklæret konkurs med sin milliardvirksomhed i december 1982.
Først efter ni års behandling af konkursboet stod det i januar 1992 klart, at Bøje Nielsen havde værdier til at betale alle sine kreditorer, og han modtog en check på 85 millioner kroner.
Selv om han fik en lille del af formuen retur, tilgav Bøje Nielsen aldrig de advokater og banker, der efter hans opfattelse gjorde alt for at berige sig selv på hans bekostning. I 2005 rejste han i samråd med advokat Christian Harlang et erstatningskrav på 107 millioner kroner mod de advokater, der styrede hans konkursbo, samt Sø- og Handelsretten.
Sagen skal føres trods min død
Samme dag, Bøje Nielsen døde, indbragte Christian Harlang på hans vegne sagen for Menneskerettighedsdomstolen, og både her og ved de danske domstole vil Christian Harlang forfølge sagen.
"Dersom denne sag ved min død er anlagt, men ikke gennemført, er det mit udtrykkelige ønske, at mit dødsbo, så vidt det er realistisk muligt, gennemfører sagen med henblik på erhvervelse af dom eller opnåelse af forlig i favør af mit dødsbo," hedder det i testamentet, der afskærer byggematadorens arvinger fra at opgive sagen.
"Således skal det ikke være tilladt mine arvinger på egen hånd at træffe en negativ beslutning vedrørende erstatningskravet på boets vegne," hedder det ifølge Politiken i testamentet.
Fondstørrelse ukendt
Præcis hvor store midler fonden kommer til at råde over, står ikke klart. Men det fremgår af testamentet, at fonden blandt andet skal betænkes med 10 procent af den erstatning, boet efter Bøje Nielsen måtte blive tildelt ved domstolene.
Bøje Nielsen luftede allerede tanken om at oprette en sådan fond, da Politiken i 2005 interviewede ham om erstatningskravet mod staten, skriver avisen.
