ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bøger: Sådan fyrer du medarbejdere

Som indgangsreplik til bogen Kriseledelse citerer Dion Sørensen Jack Welch for vigtigheden af, at forandre før man bliver tvunget til forandring. Det er såre sandt og pointen gentages flere gange – i forskellige afskygninger i løbet af bogen.

Bedømmelse:




Men i virkeligheden er titlen Kriseledelse let misvisende. For bogen er mere end det. Muligvis er det tidens krisestemning, der har været baggrund for valg af titel – men bogens gyldighed er bredere.

Også fyringer i opgangstider

Også i opgangstider er der behov for forandringsledelse og strukturtilpasninger. Men det kan jo være anmelderens forslag til en revideret udgave II med en ny titel, når verdensøkonomien har rettet sig igen…

Dion Sørensen har begået en læseværdig og velskrevet bog, som bør kunne finde plads ikke bare i reolen hos de virksomhedsledere, mellemledere og konsulenter den efter eget udsagn er rettet mod, men også bredere i bl.a. HR funktioner.

Det er særligt unikt, at bogen giver anvisninger på den svære opgave, der ligger gemt bag bureaukratbegreberne organisationsændringer og strukturtilpasninger:

Hvordan fyrer man folk?

Bogen er inddelt i fire dele efter den proces Dion Sørensen anbefaler virksomheder med fordel kan strukturere organisationsændringer og afskedigelser i. Overskrifterne er beslutning, forberedelse, gennemførelse og opsamling.

Bogen kan både læses i sin helhed og ellers finde plads på reolen ved siden af de andre opslagsværker. For eksempel har bogen i et bilag trykt lov om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

10 pct. har psykopatiske træk

Dion Sørensen slutter sin bog af med et ”efterskrift til den afskedigede”. Dette er særligt velskrevet med den indsigt, der afspejler forfatterens erfaring som HR direktør og erhvervspsykolog.

Al den stund at analyser fra Dansk industri, Dansk Erhverv og Ledernes Hovedorganisation ifølge forfatteren viser, at ledere generelt ikke føler sig godt klædt på til at afskedige medarbejdere, og da Sørensen mener at kunne dokumentere, at der er stærkt belæg for, at op til 10 pct. af lederne i danske virksomheder har psykopatiske træk, er dette i sig selv særligt anvendeligt.

Så ledere der skal afskedige en eller flere medarbejdere kan anbefales at læse dette igennem, memorere så meget som muligt og formidle budskaberne. Om ikke andet kan de uddele en kopi af efterskriftet.

Alt i alt er Kriseledelse en letlæst, velskrevet, handy og overskuelig bog, der klart kan anbefales. Også når krisen er ovre.

Titel: Kriseledelse
4 stjerner af 6
Forfatter: Dion Sørensen
Anden info: 1. Udgave, 136 sider
Udgivelsesdato: 29. Maj 2009
Forlag: Børsens Forlag – www.borsensforlag.dk
ISBN: 9788776644550


Bøger til anmeldelse sendes til Henrik Jørgensen, PA Consulting Group, Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup
Send mail tilHenrik Jørgensen


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis