ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bog: Fritz Schur-selskaber betalte 7,7 pct. i skat

I en ny biografi om erhvervsmanden Fritz Schur - "Kammerherrens nye klæder" - kommer en tidligere medarbejder med en række alvorlige beskyldninger mod sin tidligere arbejdsgiver. Det skriver Berlingske Business.

"Han var ekspert i at tømme virksomheder, akkumulere de underskud, som fandtes, og køre dem foran sig med det formål, at han under ingen omstændigheder ville betale skat, hvis det kunne undgås," fortæller Nis Petersen, som i en årrække havde et lederjob i Schurs vidt forgrenede koncern.

Revisor Torben Bille Jensen fra TimeVision på Frederiksberg har gennemgået samtlige regnskaber siden 1995 for Fritz Schur Gruppens indtjeningsmæssigt tre altdominerende koncerner, FS 12 ApS, Fritz Schur Technical Group ApS og FS 11 ApS, skriver Berlingske Business.

Og ifølge hans beregninger er det samlede overskud på 275 mio. kr.  beskattet med beskedne 7,7 pct. i en periode, hvor selskabsskatten har været mellem 34 og 25 pct.

Det har ikke været muligt for Berlingske Business at få en kommentar fra Fritz Schur, der er bestyrelsesformand for statsselskaberne Dong Energy, SAS og Postnord.

"Kammerherrens nye klæder" er skrevet af journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Sandøe fra Jyllands-Posten sammen med freelance-journalist Hanne Sindbæk og udkommer på tirsdag.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis