Børsen Fakta Om Virginia BeachVirginia Beach ligger ca. 336 kilometer eller omkring fire timers bilkørsel fra hovedstaden Washington D. C. (Daglig afgang fra Kastrup Lufthavn med SAS). Generelt kan det bedst betale sig at leje en bil, da Virginia Beach er en by med mange attraktioner, der ligger indenfor en radius af 32 kilometer uden for centrum. Bedste rejsetidspunkt er fra midten af april til slutningen af oktober, men Virginia Beach også nydes i vintermånederne pga. sit milde klima og en årlig gennemsnitstemperatur på 20 grader. Foråret og sommeren er dog også den vådeste periode. Selvom byen ikke er overrendt med turister, er det alligevel en god idé at booke hotel hjemmefra i højsæsonen juli og august. Prisniveauet er markant lavere end i større amerikanske byer. Et udmærket dobbeltværelse ved strandpromenaden koster fra 440 kr. pr. nat uden for højsæson og er 20 pct. dyrere i højsæsonen. Der er også mulighed for at overnatte på forskellige moteller. En trerettersmenu på en god restaurant fås fra ca. 350 kr.