ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

BMW sænker indtjeningsforventningerne - nedlukning varer længere

Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tyske bilkoncern BMW har tirsdag aften sænket sine forventninger til indtjeningsevnen i 2020.

BMW regner således med en driftsmargin i bilforretningen, Automotive, på 0 til 3 pct. gennem hele regnskabsåret mod tidligere en indtjeningsgrad på 2 til 4 pct. For motorcykeldivisionen ses leveranceniveauet “betydeligt under” tidligere års niveau, og indtjeningen på driften spås i niveauet 3 til 5 pct.

- Den afgørende faktor i den justering er, at tiltagene for at inddæmme pandemien med coronavirus varer længere i flere markeder og fører derfor til en bredere negativ påvirkning, end det kunne forudses i marts, hedder det i en meddelelse fra den bayerske koncern.

Koncernen ser sig hårdest ramt i andet kvartal, og for hele året regner BMW med, at underskuddet før skat vil blive “betydeligt” lavere end i 2019.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis