ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Belgisk sejr sender Danmark i EM-ottendedelsfinalen

To mål i det sidste kvarter sikrede Belgien en 2-0-sejr over Finland. Resultatet sender Danmark videre ved EM.

Med en 2-0-sejr over Finland sørgede belgierne nemlig for, at finnerne ikke fik point i sidste gruppekamp. Foto: Lars Baron/AP/Ritzau Scanpix
Med en 2-0-sejr over Finland sørgede belgierne nemlig for, at finnerne ikke fik point i sidste gruppekamp. Foto: Lars Baron/AP/Ritzau Scanpix

Det danske fodboldlandshold er endegyldigt klar til EM-ottendedelsfinalen, og spillerne kan sende en varm tanke til Belgien, når de puster ud oven på sejren over Rusland i Parken.

Med en 2-0-sejr over Finland sørgede belgierne nemlig for, at finnerne ikke fik point i sidste gruppekamp. Dermed stryger Danmark forbi både Finland og Rusland og går til ottendedelsfinalen som nummer to i puljen.

Danskere med et øje på begge kampe blev ellers holdt længe på pinebænken.

Først et kvarter før tid faldt den belgiske 1-0-scoring, som var et uheldigt selvmål af den tidligere Brøndby- og Esbjerg-keeper Lukas Hradecky.

Forinden var gået 75 minutters belgisk pres mod det finske mål. Men finnerne forsvarede sig bravt, og EM-debutanterne var begyndt at få færten af en sensation.

Men Belgiens 1-0-scoring prikkede hul på bolværket, og da Romelu Lukaku kort efter gjorde det til 2-0, var det finske pointhåb ikke længere realistisk.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis