LufthavneNy lavpristerminal i København vil medføre større nedslidning og flere arbejdsskader. Det mener fagbevægelsen i Kastrup, der råber vagt i gevær over Københavns Lufthavnes nye lavpristerminal Swift. Hos Københavns Lufthavne og lavprisselskabet Easyjet afviser man imidlertid kritikken og siger, at den slags arbejde klares hver dag mange andre steder i Europa.