KUNSTIndtil 8. april viser Den Frie Udstilling sin årlige forårsrepræsentation i den legendariske bygning på Oslo Plads. Det er en fin og stram udstilling, hvor Den Fries medlemmer og gæster rum for rum går i dialog med hinanden ud fra beslægtede kunstneriske erkendelsesområder. Bedst fungerer samspillet rent æstetisk i det første rum med fotografier af Sophia Kalkau og Per Bak Jensen og med skulpturer på gulv og væg af såvel Morten Stræde som Henrik B. Andersen. En udstilling lige i Den Fries ånd.