På tværs af USA forsøger man fortsat at forstå, præcis hvad der skete. De tragiske og foruroligende begivenheder på Capitol Hill i Washington D.C. får store konsekvenser, som man fortsat ikke har overblik over. Sikkert er det, at dagen skriver sig ind i de amerikanske historiebøger blandt de mørke kapitler.
“Desværre kan vi nu tilføje 6. januar 2021 til den meget korte liste over dage i amerikansk historie, som for evigt vil stå som en skændsel,” lød det fra den demokratiske leder i senatet, Chuck Schumer. I lighed med andre trak han paralleller til både angrebet på Pearl Harbor i 1941, borgerkrigen i 1860’erne og 11. september 2001, da han skulle sætte ord på begivenhederne.
Sammen med de andre senatorer vendte han natten til torsdag dansk tid tilbage til senatskammeret, efter at voldelige Trump-støtter i timevis havde invaderet og vandaliseret bygningen. Han og de øvrige ledere i Kongressen insisterede på, at den planlagte proces med formelt at godkende Joe Bidens sejr ved valget skulle fortætte – som et signal til oprørerne om, at deres kupforsøg ikke lykkedes.
“De forsøgte at forstyrre vores demokrati. De fejlede,” sagde den republikanske leder, Mitch McConnell, der hele dagen igennem havde opfordret sit parti til at lægge beskyldninger om valgsvindel til side og anerkende Joe Biden som den næste præsident.
Inden evakueringen af bygningen gik i gang, havde en stor del af republikanerne anlagt officielle protester mod valgets udfald i adskillige stater.
Men da Senatet samledes efter urolighederne, havde flere ledende skikkelser i partiet officielt ændret holdning. Og flere lagde direkte afstand til præsidenten.
“Trump og jeg har været på noget af en rejse. Jeg hader, at det slutter sådan her. Alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg er ude. Nok er nok,” sagde South Carolina-senator Lindsey Graham, der i årevis har været en loyal Trump-støtte.
Der er dog fortsat vægtige kræfter blandt Republikanerne, som kæmper videre. Syv senatorer og hele 138 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte imod at godkende resultatet i den store stat Pennsylvania.
Med andre ord er der knap en tredjedel af Husets medlemmer, som i praksis ikke anerkender Joe Bidens valgsejr.
“Til dem, der mener, at i dag bare var en formalitet, en antik ceremoni, vi har gennemført i et par hundrede år, kan jeg ikke sige, at jeg er enig,” sagde senator Josh Hawley fra Missouri, der agter at fortætte protesten mod resultatet.
Ca. kl. 4 om natten lokal tid var Kongressens formelle proces dog slut, og vicepræsident Mike Pence kunne officielt udnævne Joe Biden som vinder af valget med 306 valgmænd mod Trumps 232.
“Verden ser med. Og som så mange andre amerikanere er jeg chokeret og trist over, at vores nation, der længe har været en ledestjerne for håb og demokrati, er endt i så mørk en stund,” sagde Biden, der indsættes i embedet 20. januar.
Trump selv fulgte urolighederne fra Det Hvide Hus efter tidligere på dagen selv at have opildnet sine tilhængere til at “vise styrke” ved et rally ikke langt fra Kongressen. Præsidenten skrev flere gange på sociale medier, men tog på intet tidspunkt klart afstand til urolighederne. Og i et hidtil uhørt træk slettede både Twitter og Facebook præsidentens opslag. Uden sine vanlige kanaler måtte han kort efter bekræftelsen af Bidens sejr sende en officiel udtalelse ud.
“Selvom jeg er fuldstændigt uenig med valgresultatet, og fakta støtter mig, så vil der ske en ordentlig overgang den 20. januar,” lover Trump.
