Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas tager over, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller slap som formand for den magtfulde Almenfond. Men hun er ikke sin far, og ventes at være langt mindre synlig i den daglige drift.
63-årige Ane Uggla får en helt central rolle som familiens repræsentant i toppen af landets største virksomhedskonglomerat, når hun bliver formand i hovedaktionæren.
Men når Mærsk Mc-Kinney Møllers yngste datter træder skridtet frem i scenelyset, markerer det på mange måder også et skifte i koncernen.
Først og fremmest ventes stifterfamilien fremover ikke at få en lige så direkte berøring med driften på Esplanaden, som der har været tradition for.
"Det markerer en ændring, der har været undervejs i ledelsen af Mærsk. Man vil først og fremmest vælge toplederne ud fra deres kvalifikationer, mens det bliver mindre centralt, om man har indgående kendskab til 'Mærsk-ånden'," mener Martin Jes Iversen, lektor på CBS.
Faderens ønske
Det er efter Mærsk Mc-Kinney Møllers ønske, at Ane Uggla skal løfte arven og overtage posten som formand i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der bedre er kendt som Almenfonden.
Almenfonden ejer 42,8 pct. af og 50,6 pct. af stemmerettighederne, og har derfor den altafgørende indflydelse i koncernen.
Hun kommer ikke uforberedt til opgaven, men har siddet i bestyrelsen siden 1986. Men Ane Uggla spås at være en anden type leder end sine forfædre. Både Arnold Peter Møller og sønnen Mærsk var aktive ejere, der blandede sig forretningsdriften frem til det sidste.
Ane Ugglas hovedopgave ventes at blive at varetage familiens interesser. Den daglige drift tager Nils Smedegaard Andersen sig af, når topchefen kommer tilbage fra sin sygeorlov, sammen med Michael Pram Rasmussen.
"Hun har ikke en ledelsesmæssig eller maritim baggrund som faderen og farfaderen. Hun vil selvfølgelig være professionelt medlem af bestyrelsen, men hendes livsforløb peger på, at det især vil være de almennyttige formål, som hendes arbejde vil centrere sig om," siger Martin Jes Iversen.
Modsat sin far
Ane Uggla er vellidt og kendt som et intelligent og venligt menneske.
Hun er student fra Zahles Skole årgang 1966. Hun blev tresproglig korrespondent fra Handelshøjskolen i København i 1969.
I 1977 tog hun en filosofisk grad fra Universitetet i Stockholm, hvor hun stadig bor sammen med sin svenskfødte mand, Gustav Peder Hansson Uggla. Hun har dog også en lejlighed i København.
Fra 1986 til 1997 udførte Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla velgørende arbejde for svensk Røde Kors.
Det er en skarp modsætning til hendes far, der var topchef i Mærsk-koncernen fra faderens død i 1965 frem til 1993, hvor efter han var formand for A.P. Møller-Mærsk.
Ane Uggla fortsætter som næstformand i koncernen, men med Michael Pram Rasmussen ved bordenden.
Lid til sønnerne
Om der igen vil komme et fra familien helt fremme i spidsen af Mærsk afhænger umiddelbart af, Ane Ugglas sønner, der indtil videre er dem, der har drevet det længst i virksomheden.
Den ældste søn Johan Pedersson Uggla er souschef for APM Termninals Cargo Services i Aarhus og Robert Mærsk Uggla er blevet topchef i det Mærsk-ejede bjærgningsrederi Svitzer.
Helt anden vej
Almenfondens hovedopgave har siden oprettelsen i 1946 været at den familie- og fondsejede virksomhed ikke overtages af fremmede. Derudover har fonden doneret penge til flere formål, hvor det mest kendte er Operaen i København, som kostede 2,6 mia. kr.
Ane Ugglas søster Leise sidder ligeledes i Almenfondens bestyrelse, mens hendes andens søster Kirsten ikke er en del af arbejdet med koncernen.
"Mærsk Mc-Kinney Møller og hans fader var 100 pct. skibsredere og særligt Mærsks livsprojekt var at løfte arven fra faderen. Ane og hendes søstre har i højere grad haft friheden til selv at vælge deres vej," siger Martin Jes Iversen.
Få udtalelser
Ane Uggla kom allerede med i bestyrelsen for Dampskibsselskabet af 1912 i 1991, og da selskabet i 2003 fusionerede med Dampskibsselskabet Svendborg og blev til det nuværende A.P. Møller-Mærsk, blev hun den ene af bestyrelsens to næstformænd, hvilket hun stadig er.
En af de få offentlige udtalelser Ane Uggla selv er kommet med blev givet til DR for to år siden, hvor hun blev spurgt om, hvad der vil være hende opgave i koncernens bestyrelse.
"At de gamle værdier bevares, men at man også tilpasser sig tiden og klarer den meget hårde konkurrence med de forudsætninger, der er i dag. Så det er en blanding af det nye og det gamle."
Ud over Almenfonden kontrollerer den såkaldte familiefond 13,5 pct. af stemmerne i A.P. Møller-Mærsk. Denne fond har til opgave at sikre stifterfamilien økonomisk.