Det er ikke specielt sjovt at være luftfartsselskab i øjeblikket, og det har bestemt ikke været morsomt at være SAS de seneste par år, men nu kan enkelte lyspunkter skimtes på himlen, mener analytiker.
"Jeg vil ikke sige, at der er lys for enden af tunnelen, men det virker som om, der kommer nogle enkelte solstrejf igennem skyerne i øjeblikket, og det er sådan noget, luftfartsaktier handler på," siger Steven Brooker, analytiker i SEB Enskilda, til borsen.dk.
Han peger på, at SAS' marts-tal viste en stigning i indtjeningen pr. sæde på 3 pct. Og i hele første kvartal faldt tallet små 2 pct. i SAS, mens rivalen Norwegians indtjening pr. sæde dykkede 13 pct.
"Nu begynder spareplanen Core SAS at materialisere sig, så selv om indtjeningen pr. billet stadig er under pres, så mere end kompenserer spareplanen og de højere volumener for det. Isoleret set så tjente SAS 116 mio. svenske kroner i marts, hvor vi havde ventet et minus på 300 mio. svenske kroner," siger Steven Brooker.
Meget billig
Han mener, at SAS-aktien i historisk perspektiv er meget lavt prissat i øjeblikket.
"Du har haft andre luftfartsaktier, der er steget, mens SAS er faldet stille og roligt. Man har nok spekuleret i, om de skulle gå i konkurs, men det gør de ikke nu, hvor de har fået 5 mia. kr. i kassen (via en aktieemission, red.)," siger Steven Brooker og fortsætter:
"SAS-aktien er ikke lige så lavt prisfastsat som efter 11. september og SARS-epidemien, men vi er ved at være dernede, hvor price-book-value er attraktiv."
SEB Enskilda er med i konsortiet, som har rejst penge til SAS, så derfor har Steven Brooker i øjeblikket hverken kursmål eller en anbefaling på aktien.
Oversøiske ruter
"Vi er så småt ved at være igennem krisen, og nu er investorerne på jagt efter aktier, der er eksponeret mod det cykliske opsving, som vi kan se af den stigende efterspørgsel. Traditionelt er det de luftfartsaktier, der er store på de oversøiske ruter, som stiger først. British Airways, Air France, Lufthansa. Det er der, de tjener deres penge," siger Steven Brooker.
At de lange ruter får et boost, når krisen driver over, skyldes, at folk så skal ud og besøge deres underleverandører i Kina eller andre lavtlønslande. Det er dog kun 8 pct. af SAS' indtjening, der kommer fra de oversøiske ruter.
"Med den nye spareplan, så kan SAS flyve vinge til vinge med Norwegian og tjene lige så mange penge pr. sæde, når man medregner, at SAS kan tage en billetpris, der er 15 pct. højere end hos Norwegian," siger SEB Enskilda-analytikeren.
Vigtigt at differentiere sig
Den højere billetpris berettiges af, at SAS har lounges, bookingsystemer, mad ombord på Economy Extra og en række andre faciliteter, som Norwegian ikke har.
Til sammenligning er Lufthansas billetpriser 19 pct. højere end hos det tyske lavprisselskab Air Berlin og i USA koster en billet hos United Airlines i gennemsnit 23 pct. mere end hos lavprisflyselskaberne.
"Det er vigtigt at differentiere sig. Norwegian har klart en eksistensberettigelse, men det har SAS også, for det er to forskellige produkter. Når vi kigger på flyene, så ser de jo meget ens ud. De er bare malet i forskellige farver, men det er alle tingene rundt omkring, der er forskellige. Der skal være plads til differentierede produkter, for vi skal ikke alle sammen være kommunefarvede og have brune øjne," siger Steven Brooker og fortsætter:
"Vi havde tidligere en situation, hvor billetpriserne var voldsomt forskellige og SAS kunne tage 5000 kr. for en tur til Stockholm, mens Norwegian tog 1000 kr. Sådan er det ikke mere. Den polarisering, vi så for nogle år siden, den er rykket ind på midten."
Overlevede askesky
Steven Brooker understreger også, at situationen med askeskyen, der lukkede dansk luftrum ned i flere dage, viser, at de milliarder som SAS hentede i aktiemarkedet, er vigtige.
"Nu har SAS fået penge nok til at overleve uforudsete situationer som den her askesky. Selvom de brændte 70 mio. svenske kroner. af om dagen, så kunne de stadig holde stille i 130 dage, før bankerne ville begynde at ringe," siger Steven Brooker til borsen.dk.
Han mener, at grunden til at SAS ikke faldt voldsomt på aktiemarkedet, da den islandske askesky lukkede flytrafikken ned, er, at konkursfrygten er væk.
"Og med hensyn til udgifterne i forbindelse med vulkanskyen, så skal man huske, at en stor del af kunderne jo ombooker deres billet og tager afsted på et senere tidspunkt. Så alle de 450 mio. svenske kroner forsvinder ikke."
"Jeg vil ikke sige, at der er lys for enden af tunnelen, men det virker som om, der kommer nogle enkelte solstrejf igennem skyerne i øjeblikket, og det er sådan noget, luftfartsaktier handler på," siger Steven Brooker, analytiker i SEB Enskilda, til borsen.dk.
Han peger på, at SAS' marts-tal viste en stigning i indtjeningen pr. sæde på 3 pct. Og i hele første kvartal faldt tallet små 2 pct. i SAS, mens rivalen Norwegians indtjening pr. sæde dykkede 13 pct.
"Nu begynder spareplanen Core SAS at materialisere sig, så selv om indtjeningen pr. billet stadig er under pres, så mere end kompenserer spareplanen og de højere volumener for det. Isoleret set så tjente SAS 116 mio. svenske kroner i marts, hvor vi havde ventet et minus på 300 mio. svenske kroner," siger Steven Brooker.
Meget billig
Han mener, at SAS-aktien i historisk perspektiv er meget lavt prissat i øjeblikket.
"Du har haft andre luftfartsaktier, der er steget, mens SAS er faldet stille og roligt. Man har nok spekuleret i, om de skulle gå i konkurs, men det gør de ikke nu, hvor de har fået 5 mia. kr. i kassen (via en aktieemission, red.)," siger Steven Brooker og fortsætter:
"SAS-aktien er ikke lige så lavt prisfastsat som efter 11. september og SARS-epidemien, men vi er ved at være dernede, hvor price-book-value er attraktiv."
SEB Enskilda er med i konsortiet, som har rejst penge til SAS, så derfor har Steven Brooker i øjeblikket hverken kursmål eller en anbefaling på aktien.
Oversøiske ruter
"Vi er så småt ved at være igennem krisen, og nu er investorerne på jagt efter aktier, der er eksponeret mod det cykliske opsving, som vi kan se af den stigende efterspørgsel. Traditionelt er det de luftfartsaktier, der er store på de oversøiske ruter, som stiger først. British Airways, Air France, Lufthansa. Det er der, de tjener deres penge," siger Steven Brooker.
At de lange ruter får et boost, når krisen driver over, skyldes, at folk så skal ud og besøge deres underleverandører i Kina eller andre lavtlønslande. Det er dog kun 8 pct. af SAS' indtjening, der kommer fra de oversøiske ruter.
"Med den nye spareplan, så kan SAS flyve vinge til vinge med Norwegian og tjene lige så mange penge pr. sæde, når man medregner, at SAS kan tage en billetpris, der er 15 pct. højere end hos Norwegian," siger SEB Enskilda-analytikeren.
Vigtigt at differentiere sig
Den højere billetpris berettiges af, at SAS har lounges, bookingsystemer, mad ombord på Economy Extra og en række andre faciliteter, som Norwegian ikke har.
Til sammenligning er Lufthansas billetpriser 19 pct. højere end hos det tyske lavprisselskab Air Berlin og i USA koster en billet hos United Airlines i gennemsnit 23 pct. mere end hos lavprisflyselskaberne.
"Det er vigtigt at differentiere sig. Norwegian har klart en eksistensberettigelse, men det har SAS også, for det er to forskellige produkter. Når vi kigger på flyene, så ser de jo meget ens ud. De er bare malet i forskellige farver, men det er alle tingene rundt omkring, der er forskellige. Der skal være plads til differentierede produkter, for vi skal ikke alle sammen være kommunefarvede og have brune øjne," siger Steven Brooker og fortsætter:
"Vi havde tidligere en situation, hvor billetpriserne var voldsomt forskellige og SAS kunne tage 5000 kr. for en tur til Stockholm, mens Norwegian tog 1000 kr. Sådan er det ikke mere. Den polarisering, vi så for nogle år siden, den er rykket ind på midten."
Overlevede askesky
Steven Brooker understreger også, at situationen med askeskyen, der lukkede dansk luftrum ned i flere dage, viser, at de milliarder som SAS hentede i aktiemarkedet, er vigtige.
"Nu har SAS fået penge nok til at overleve uforudsete situationer som den her askesky. Selvom de brændte 70 mio. svenske kroner. af om dagen, så kunne de stadig holde stille i 130 dage, før bankerne ville begynde at ringe," siger Steven Brooker til borsen.dk.
Han mener, at grunden til at SAS ikke faldt voldsomt på aktiemarkedet, da den islandske askesky lukkede flytrafikken ned, er, at konkursfrygten er væk.
"Og med hensyn til udgifterne i forbindelse med vulkanskyen, så skal man huske, at en stor del af kunderne jo ombooker deres billet og tager afsted på et senere tidspunkt. Så alle de 450 mio. svenske kroner forsvinder ikke."
