Få vil påstå at kunne gennemskue bevæggrundene for præsident Trumps ord og gerninger.
I corona-sammenhæng gælder det også præsidentens pludselige sving mellem at ignorere smitten, derpå at sætte en “stor redningspakke” i værk for derefter mandag at tale om en genåbning. Fordi kuren kan blive dyrere end sygdommen.
Uden at blive konspiratorisk, snarere realpolitisk, er det meget muligt udsigten til en dyb finanskrise, der ligger bag Trumps seneste stemningsskift.
Det handler langtfra kun om det faktum, at i skrivende stund er kursstigningerne på de amerikanske aktiemarkeder, siden Trump trådte til i januar, 2017, udraderede. Uden en hurtig vending i markederne – og det håb er p.t. meget spinkelt – er det ikke noget godt fundament for sommerens og efterårets valgkamp om præsidentposten.
Parallelt med de volatile aktiemarkeder har rentemarkederne oplevet tilsvarende store udsving. Kurserne på de lavest vurderede virksomhedsobligationer, high yield-obligationer, er faldet med 19 pct. i marts. For de sikrede papirer på gæld i normalt solide virksomheder, såkaldte “investment-grade” er faldet på over 10 pct.
Et andet målepunkt på marked i mildt sagt helt nye omgivelser er et nyligt salg af 30-årige obligationer fra energigiganten Exxon Mobile. Her er spændet mellem køb og salg normalt på et kvart procentpoint, eller 2500 dollar for et salg på 1 million dollar. Spændet er nu mangedoblet til 25.000 dollar i forskellen mellem købs- og salgspris.
“Mundheldet “its the economy, stupid,” bliver mere virkelig end sjældent før i USA´s historie
Forbindelsen mellem coronasmitten, nedlukningerne af økonomien i et voksende antal delstater i USA og obligationsmarkedet er indlysende. Kreditvurderingen af virksomhederne, der har udstedt gælden, er afhængig af deres indtjening. Forsvinder den, som det nu sker for utallige virksomheder i først og fremmest servicebranchen, har de ingen kreditværdighed.
Derfor ser markedseksperter i USA med betydelig frygt og nervøsitet på de tal, der viser, hvor megen gæld med relativ lav kreditvurdering, der er optaget af amerikanske virksomheder i de år, hvor renten har været rekordlav og udlånslysten tilsvarende høj.
Alene inden for “investment-grade” er gælden vokset fra under 1 billion dollar til over 5 billioner dollar mellem 1998 og 2019. Halvdelen er BBB-ratede, den laveste kreditvurdering. Over to billioner dollar er A-ratede, den næstlaveste vurdering. Kun en forsvindende lille andel af gælden får den højeste vurdering, AAA.
Samtidigt er virksomhedernes indtjening begyndt at falde allerede inden coronakrisen. Hvor slemt, det nu bliver, er umuligt at spå om, men flere iagttagere i USA peger på, at selv om redningspakken fra Kongressen med ca. 2 billioner dollar kommer igennem med meget direkte hjælp til virksomhederne, så er massekonkurser uundgåelige.
Det, der vil ske, er en “indtægts-destruktion uden fortilfælde.” Formuleringen kommer fra Alan Waxman, leder af investeringsfonden Sixth Street Partners, i et brev til sine kunder, set af ft.com.
Han advarer om, at der i markedet – trods de store dyk – endnu ikke er indpriset faren for en “omfattende kredit- og likviditetskrise.” Der efterfølges af en “systemisk begivenhed og en udbredt nedadgående spiral.”
Waxman argumenterer, at man ved investeringer i virksomhedsobligationer måske stress-tester for indtægtstab på 20-40 pct. Men aldrig for tab på 50 til 100 pct., som er præcis, hvad eksempelvis hoteller og luftfartsselskaber står midt i. Derfor kan det eneste fornuftige være at slippe ud af risikoobligationerne så hurtigt som muligt. Hvilket allerede er i fuld gang.
Den næsten uoverskuelige risiko er, som John Authers, førende markedskommentator på Bloomberg, formulerer det, at den aktuelle solvens-krise “ kombineres med en likviditets-krise, fordi investorerne forsøger at få deres penge igen, og så har vi en finanskrise for fuld udblæsning.”
billioner dollar er obligationsgælden i USA blandt de højest vurderede virksomheder
Den virkelighed er måske tættere på end mange amerikanere ved, mens de sidder hjemme og afventer, at coronakrisen topper. Men kan være, hvad Trumps rådgivere har fortalt ham, er det sandsynlige dystre bagtæppe for en valgkamp, hvor mundheldet “its the economy, stupid,” bliver mere virkelig end sjældent før i USA´s historie.
