ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikanerne har fanget Saddam Hussein (3. opd.)

Iraks tidligere præsident, Saddam Hussein, er ifølge en række nyhedsbureauer formentlig blevet fanget i sin hjemby Tikrit af amerikanske styrker. Amerikanske styrker bekræfter at de har en person, der kan være Saddam Hussein.

Nyhedsbureauet Reuters citerer et medlem af den Kurdiske Patriotiske Union i Iran, Nazem Dabag for, at Saddam Hussein er blevet arresteret.

USA havde ifølge CNN iværksat en række husundersøgelser i Tikrit. Det amerikanske militær er ifølge CNN i gang med at finde ud af, om den person, der nu er i amerikansk varetægt, rent faktisk også er Saddam Hussein.

Et medlem af det irakiske regeringsråd, Dara Noor al-Din, siger ifølge Associated Press (AP), at rådet er blevet informeret om Saddams tilfangetagen af den amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer.

"Bremer har overfor regeringsrådet bekræftet, at Saddam er taget til fange i Tikrit. Han talte i telefon med adskellige medlemmer af rådet, herunder Ahmad Chalabi," siger Dara Noor til AP.

Chalabi er en af de medlemmer af rådet, der står den amerikanske administration og den amerikanske præsident George W. Bush nærmest.

Foto: Saddam Hussein, da han var på det amerikanske tv-program 60 minutes den 5. februar 2003. Bloomberg



(opdateres)



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis