Et overrumplende godt aktieår, det er hvad 2019 til manges overraskelse har udviklet sig til.
Globale aktier er steget 20 pct., danske aktier i C25-indekset er steget 24 pct. og de amerikanske indeks S&P500 og Nasdaq er steget endnu mere. Når man opgør stigninger i store indeks, gælder det normalt de store aktier.
Men blandt de mellemstore og især små aktier har året budt på en række deciderede kursraketter. Aktier som er steget helt vildt. Herhjemme er det f.eks. softwarefirmaet Cbrain og biotekvirksomheden Veloxis Pharmaceuticals, der begge er næsten tredoblet. Men de bliver slået med flere længder ude i den store verden, især i USA.
Axsome Therapeutics, et amerikansk biotekselskab, der udvikler behandlinger mod lidelser i centralnervesystemet er steget hele 1433 pct. i år, og dermed en absolut topscorer for investorerne.
“Vi er igennem et af de bedste år for investorer, målt historisk. Selvfølgelig har vi set højere afkast andre år, men så høje afkast, så sent i en økonomisk cyklus – det viser, at det virkelig har været et godt aktieår. I det perspektiv har det også været et godt år for de her raketter,” siger chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen, Alm. Brand.
Den generelt gode aktiestemning er en vigtig støtte for kurshøjdespringerne.
“Mange af raketterne har jo brug for, at der er en stemning rundt omkring, som er positiv, også i aktiemarkedet. Ellers får de normalt ikke den her effekt, hvor de render så langt foran,” siger han.
Når aktier bredt set stiger særlig godt, som i år, bliver investorer i større grad presset over i ofte mere risikable investeringer i f.eks. amerikansk biotek, hvor der virkelig er knald på.
“Når afkastene har været gode i et langt stykke tid blandt de større og mellemstore aktier, så forsvinder lidt af afkastmulighederne der, og så bliver man skubbet længere ud af risikokurven. For at få yderligere afkast, høje afkast, bliver man skubbet langt ud af risikokurven,” siger Michael Friis Jørgensen.
Det vil især sige biotekaktier, der af mange investorer vurderes som lottokuponer. Virker produktet, så stiger aktien mod himlen. Virker det ikke efter hensigten – som det sker i langt de fleste tilfælde – eller gør det ligefrem mere skade end gavn, falder aktien til jorden.
Der er enorme forventninger, og kursfremgangen er ikke altid drevet af reelle forretningsmæssige eller forskningsmæssige fremskridt.
“Nogle af historierne er rigtige, men når vi ser de høje stigninger, så er det sjældent, at der er fundamentale værdisætninger, der tilsiger det. Nogle gange sker der det, vi kalder “pump and dump”, altså hvor man kommer til at rende alt for langt foran den gode historie med aktiekursen. Man mister jordforbindelsen. Det er ofte det, vi ser i de her små raketter. Men selvfølgelig er der undtagelser, det ser vi med Veloxis, som bliver opkøbt – ikke helt til der, hvor kursen blev presset op til sidst, men jo stadig rigtig højt op,” siger chefaktieanalytikeren.
Det er typisk de private investorer, der driver en aktieraket opad. Og det sker gerne i et miljø, hvor aktierne bredt set klarer sig godt.
“I sådan et miljø har private det med at handle med på de gode historier. Privates stemning omkring aktier er meget drevet af, hvordan den generelle markedsstemning er, og et “run” ind i aktier er ofte drevet af private,” siger han.
Et godt sted at kigge efter den slags aktier er i det amerikanske Russell3000-indeks, der er fyldt med amerikanske small cap-aktier.
Under Børsens aktiespil for nylig, hvor over 50.000 investorer deltog, ramte nogle af deltagerne aktier, som steg med raketfart. Men det er ofte mere held end forstand, mener Michael Friis Jørgensen.
“Det er stort set umuligt at se aktieraketten på forhånd,” siger han.
Men hvis man rammer plet, så er det vigtigt at holde fast.
“Det er vigtigt, at man følger strategien om, at “let the winner run its course,” altså at lade vinderne fortsætte med at stige, og at man ikke sælger for tidligt. Det skal man være dygtig til, hvis man vil lege med her, for man kommer til at have mange tabere. Så når man endelig rammer vinderen, så skal man holde ved,” siger han.
Selv om biotek er en sektor, der fostrer en stor andel af aktieraketterne, så findes de også andre steder. F.eks. kan Norge opvise mindst tre aktier, der er steget mere end 300 pct. i år, og som ikke har noget med biotek at gøre.
“Vi har det, vi kalder cowboymarkeder i lande som Norge og Canada. Det betyder, at der er enorme udsving i nogle mindre selskaber. Norge og Canada har mange råstoffer, især i Canada,” siger han.
Der er da også flere canadiske mineaktier, der har sprængt sig vej op i år, bl.a. guldproducenten Alacer Gold.
Danske Banks chefstrateg Henrik Drusebjerg er enig i, at det har været et godt klima for enkeltaktiepræstationer i år med lempelser fra centralbankerne, rimelig økonomisk vækst og en mere håndterbar situation omkring handelskrig og brexit.
“Men man kan diskutere, om det specifikt er året i år, eller om vi snarere er i en verden nu, hvor virksomheder – hvis de har fat i den rigtige teknologi eller det rigtige produkt – meget hurtigt kan blive meget globale. Deres evne til at brede det ud er accelereret. Derfor ser vi nu nogle virksomheder slå igennem i meget større skala og meget hurtigere, end vi gjorde tidligere,” siger han.
Det er en tendens, som han ser blive forstærket de kommende år.
“Med de virksomheder, der kommer frem eller som allerede findes i dag – og som pludselig udvikler noget, hvor man kan se, at det virker, uanset hvor på kloden man befinder sig – der vil vi se nogle, hvis marked vokser langt hurtigere, end vi har været vant til historisk. Fælles for dem er typisk, at deres produkt, hvad end det måtte være, kan skaleres betydeligt og hurtigt,” siger Henrik Drusebjerg.
Traditionelt er en ganske betragtelig andel af aktieraketterne blevet affyret fra USA. Men nu kommer der hård konkurrence fra verdens næststørste økonomi.
“Ingen tvivl om at amerikanerne har været særdeles leveringsdygtige. Men med de ambitioner og den udvikling, vi ser i Kina, så kan jeg sagtens forestille mig, at vi i de kommende år vil begynde at se nogle af de her højdespringere komme fra Kina,” siger han.
I det kapløb vil Europa let komme til at halte bagefter.
“Vi vil også have europæiske virksomheder, der slår igennem. Men helt grundlæggende har vi set en tendens til, at Europa hænger lidt efter på mange parametre. I mængde og antal er der ingen tvivl om, at amerikanerne og kineserne satser langt mere direkte på at skabe vilkår for den her type virksomheder” siger Henrik Drusebjerg.
Selv om årets aktiestigninger har været bredt funderet, så er der også en række aktier, der har tabt stort. Herhjemme er det f.eks. Bang & Olufsen, der er faldet 56 pct. i år, og NNIT, som er faldet 43 pct.
På udenlandske markeder er det intet særsyn med aktier der er faldet 90 pct. eller mere i år. Men det er der grundlæggende ikke noget underligt i, mener Henrik Drusebjerg.
“Vi er langt inde i det økonomiske opsving nu, og aktiemarkederne er steget kraftigt. Det betyder, at rigtig mange selskaber er prissat til perfektion. Forstået på den måde, at de skal virkelig levere på de planer, de har udstukket,” siger han.
Når virksomhederne ikke leverer, som f.eks. da ISS måtte nedjustere, så kan aktien falde ud af sengen. ISS faldt 20 pct. på en enkelt handelsdag.
“Vi ser typisk de meget store kursmæssigt negative reaktioner, når virksomhederne kommer ud og må rekalibrere deres egen vision, at noget ikke er gået, som de har forventet, typisk dårligere end forventet, så reagerer investorerne tilsvarende hårdt på det. Det er et udtryk for, at aktiemarkedet et prissat til den dyrere side,” siger Henrik Drusebjerg.
